Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

* fri __________ KVÆGSØLVTERMOMETRETS BRUG 139 søge, hvor stor Misvisningen kan være; den formindskes ved at bruge et Termometer med lille Beholder og stor Overflade. Omfanget af de nødvendige Korrektioner, I hvad Omfang man maa følge de i det foregaaende givne Forskrifter for Brugen af Termometret afhænger af den tilsigtede eller opnaaelige Nøj- agtighed. Rettelsen for Kaliberfejl kan man ikke fritage sig foi, da dens Indflydelse staar i omvendt Forhold til Følsomheden; havde man et Termometer delt i V100 og med en Kaliberfejl, der gjorde en enkelt af Graderne 7io° for lang, da kunde man tænke sig Beholderen fjærnet og til Røret blæst en ny Beholder af saa lille et Rumfang, at Inddelingerne, som før betød Vio0, nu blev til hele Grader; Kaliberfejlen vilde altsaa nu strække sig over io° og gøre denne Strækning næsten en hel Grad for lang. Afstanden mellem Kogepunkt og Frysepunkt bøi man prøve hvor det kan ske. Er Termometret gammelt eller kunstig ældet, og er det forfærdiget af Glas med ringe Eftervirkning, kan man betragte de to Punkter som faste Punkter, naar man nøjes med i/10° Nøjagtighed, saa at man slipper for den gentagne Fryse- punktsbestemmelse; dog bør man af og til prøve Nulpunktet. Variationen i det ydre Tryk, for saavidt det skyldes Variation i Barometerstanden eller Trykket af en ringe Vædskehøjde i et Bad, kan man i Reglen se bort fra, naar man nøjes med V1000 Nøjagtighed. Anderledes stiller det sig, hvis Termometret kommer ind i et Rum, hvoraf Luft udpumpes, eller kommer under Tryk af en høj Kvægsølvsøjle, Damp eller fortættet Luft. Koefficienten for indre Tryk kan regnes lig den for det ydre. Den faar ingen Betydning, hvis man altid bruger Termometret i lodret Stilling, og hvis man undlader at korrigere Kogepunkt og Frysepunkt for det indre Tryk. Bruges et i V100 inddelt Termometer i forskellige større Afvigelser fra lodret Stilling, er man nødt til at tage Hensyn til det indre Tryk i hvert Fald ved højere Temperaturer; ved ioo° kan Korrektionen nærme sig til 1/io°. Korrektionen for den udestaaende Del af Røret maa man som nævnt S. 135 selv ved grove Temperaturmaalinger tage med, naai man maaler høje Temperaturer, og naar man ikke kan faa det meste af Kvægsølvet i Røret med ind i det Rum, hvis Temperatur søges. Maaler man Temperaturer omkring 200°, kan Fejlen beløbe sig til flere Grader. Nødvendigheden af at reducere til Brinttermometret kan vur- deres ved Tabellen S. 137. Reduktionen har samme Betydning