Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

140 MA ALING AF VARMEGRADER som i andre Tilfælde absolut Maaling (se S. no), nemlig at gøre Resultater fra forskellige lider og Steder direkte sammenlignelige. Kender man ikke Glassorten i det brugte Termometer, maa man sammenligne det ved nogle Temperaturer med et Normaltermo- meter, hvorved forstaaes et Kvægsølvtermometer, der er saa nøje kendt og undersøgt, at det med den Nøjagtighed, der er Brug for, kan give Temperaturen efter Brinttermometret. Ved en stor Mængde Iagttagelser ligger Hovedvægten paa en nøjagtig Bestemmelse af en Temperaturforskel, medens Spørgs- maalet om den enkelte Temperaturs Beliggenhed i Forhold til Vandets Frysepunkt og Kogepunkt kommer i anden Række. Exempler herpaa er Kalorimetermaalinger, Bestemmelse af Tempe- raturkoefficienter, Forandringer i en Vædskes Kogepunkt eller Frysepunkt ved Tilsætning af opløselige Stoffer o. s. v. Naar den søgte Forskel kun omfatter nogle faa Grader, vil man kunne fri- tage sig for saadanne Korrektioner, der ere saa nær ens ved de to iagttagne Stande, at deres Differens falder indenfor Iagttagelses- fejlenes Grænser, dette kan saalecles gælde Korrektionerne for Frysepunktsforandringerne, for indre og ydre Tryk og for den ude- staaende Del af Røret. I andre Tilfælde gælder det netop om at kende en enkelt Temperaturs Beliggenhed f. Ex. ved Bedømmelse af en Vædskes Ren- hed grundet paa Iagttagelse af dens Frysepunkt eller Kogepunkt, ved Tei mömetrets Anvendelse naar man skal kende en Størrelse, der varierer med Temperaturen, f. Ex. mættet Damps Tryk, en Maale- stoks Længde, Størrelsen af et Rumfang eller en elektrisk Led- ningsmodstand o. s. v., ved Højdemaaling grundet paa Kogepunkts- bestemmelse og ved Anvendelse af Lægetermometret. Undlader man i saadanne Tilfælde at tage de til Aflæsningsnøjagtigheden svarende Hensyn til Korrektionerne, kan Kvægsølvtermometret give meget vildledende Resultater. Hvis Termometret af en eller anden Grund ikke kan kali- breres, eller hvis dets Gradestok ikke omfatter Frysepunkt og Koge- punkt, maa man undersøge det ved Sammenligning med et Nor- maltermometer ved saa mange Grader, som maa anses fornødne forat kunne interpolere til Betydningen af de ikke undersøgte Grader. LUFTTERMOMETRET. Som omtalt S. 137 er man bleven enig om at definere Temperaturen ved Brinttermometrets An- givelser. Aarsagerne til at man ikke kan definere Temperaturen