Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

142 MAA LING AF VARMEGRADER stemme overens ved o° og ioo°. Tallene paa Abscisseaxen be- tyder Grader efter Brinttermometret. Luftarternes store Eftergivenhed for Tryk og Nødvendigheden af at afspærre dem med en Vædske gør, at Luftterm o metret iraa indrettes helt anderledes end Kvægsølvtermometret. Et Termo- meter af sædvanlig Form som det i Fig. 60 viste, hvor en Luft- Fig. 6o masse var afspærret ved en Vædsketraad a i Røret, vilde være ganske uanvendeligt; ds Stand vilde variere stærkt med det ydre Lufttryk, og da Røret maatte være snævert for at holde sammen paa Vædsken, vilde Haarrørsvirkningen gøre sig stærkt gældende, uden at man kunde rette den derved indgaaende Fejl. Man maa afspærre Luftarten over Kvægsølvoverfladen i den ene Gren af et vidt U-formet Rør,, mens man over Overfladen i den anden Gren har Atmos- færens Tryk eller det tomme Rum (Fig. 61 og 62). Staar Kvægsølvet ved a og b, som vist i Figuren, naar Beholderen V er o° varm, og opvarmer man derpaa denne, kan man faa Maal for Temperaturen paa to Maader; man kan ved Udtap- ning gennem Hanen forneden sænke begge Overflader til d og b’ saa vidt, at Trykket i Beholderen bliver uforandret under Opvarmningen, idet man i saa Fald udleder Temperaturen af Rumforøgelsen u, eller ogsaa kan man under Opvarmningen føre Fig. 61 forøgelse ht ved Kvægsølv ind gennem Hanen, saaledes at man holder Overfladen tilvenstre i uforandret Højde ved a, mens den tilhøjre løftes til b“ gennem Højden h, hvilken Højde da tjener til Be- stemmelse af Temperaturen. I første Tilfælde bestemmes Temperaturen i ved Luftens Udvidelse ut under konstant Tryk. ut er ikke lig u; thi hverken ved 0° eller ved har Luften i U-Røret og i største Delen af For- bindelsesrøret Beholderens Temperatur, og Be- holderen har selv udvidet sig ved Varmen; men man kan beregne ut ved u. Man faar -----IOO°. ^100 I andet Tilfælde bestemmes Temperaturen ved den fra Opvarmningen hidrørende Tryk- konstant Rumfang. Af lignende Grunde som i