Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

144 MAALING AF VARMEGRADER Trykmaalingen kan udføres saaledes, at U-Røret danner et Manometer (se Fig. 62), der giver Trykforskellen mod Atmosfæren; Trykket findes da ved til Manometerhøjden ab — h at lægge Baro- meterstanden, som følgelig maa aflæses. Der bliver paa den Maade 4 Kvægsølvflader at iagttage; disse indskrænkes til 2, hvis man lader U-Røret selv være et Barometer, saaledes at den ene Gren er i Forbindelse med Termometerbeholderen, mens den anden er lukket foroven og lufttom. Bl. a. af Hensyn til Indstilling og Af- læsning kan Luften i Trykmaalerøret og i den største Del af For- bindelsesrøret, det skadelige Rum, ikke opvarmes sammen med Beholderen. For at gøre den derved nødvendiggjorte Korrektion saa lille som mulig maa man gøre det skadelige Rum saa lille som mulig ved at lægge Mærket, en nedad visende Glas- eller Metal- spids hvorpaa Kvægsølvoverfladen indstilles, tæt x -1 op mod Forbindelsesrøret og ved at gøre dette snævert. Lufttermometret forberedes saaledes til Brugen. Beholderen omgives med Is, man indstiller Kvægsølv- overfladen og aflæser Kvægsølvhøjderne og deres Temperaturer samt Temperaturen i det skadelige Rum. Derpaa sendes der Damp fra kogende Vand om Beholderen og den tilsvarende Indstilling og Aflæsning foretages; tillige iagttages Barometer- standen, som giver Dampens Temperatur T (Tabel S. 134). Beholderens Rumfang ved forskellige Temperaturer og Tryk maa i Forvejen være kendt. Ved at danne de to Ligninger, som udtrykker, at den afspærrede Lufts reducerede Rumfang R er det samme i begge Tilfælde, finder man dels R, dels Luftens Udvidelseskoefficient a ved konstant Rum. Beholderens Rumfang henholdsvis ved o° og TQ kaldes VQ og Vt, det skadelige Rum kaldes <p og dets Temperatur i de to Forsøg ff og ff; de til o° C og 450 Bredde reducerede Kvæg- sølvhøjder, som i de to Forsøg give den afspærrede Lufts Tryk, kaldes R\ og df. Ligningerne blive H Fig. 62 76or= r0 + i + ] / \ 1 -j- a. d i / Da Rummet y er meget lille mod V, kan man se bort fra dets Udvidelse. Idet man af den sidste Ligning søger a, kan man uden