Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

 lufttermometret 145 Skade sætte a = V273 i de to smaa Led der indeholde <p\ Tempera- turerne#) og #2 kan, da de kun indgaa i de smaa Led, bestemmes tilstrækkelig nøjagtig ved Kvægsølvtermometret. Ved Brugen af Termometret giver man Beholderen den søgte Temperatur t og maaler den dertil svarende Trykhøjde H og det .skadelige Rums Temperatur man faar da til Bestemmelse af t , z?__f ___1_______________/=______________________L±_a/________ 760 R li + a/+ i + a&)H’ H<P 1 Blev Vt = ^5 = K() og = °> sees det umiddelbart, at dette Udtryk er identisk med det, der paa S. 137 definerer t. Det vil af det foregaaende sees, at en Temperaturbestemmelse ved Lufttermometret er ret omstændelig, da tilmed den store Be- holder gør det uanvendeligt i mange Tilfælde, og da det ei lidet transportabelt, er det en meget begrænset Anvendelse man kdn gøre af det. Dets Betydning ligger i, at det giver en sikker Definition af Temperaturen, og det bruges, som før nævnt, til Kontrol for Kvægsølvtermometret, mens det er det sidstnævnte, som finder Anvendelse i Praxis. Brinttermometret finder Anven- delse ved Maaling af de laveste Temperaturer, man hidtil har frembragt, f. Ex. Brintvædskens Kogepunkt (Dewar). Den absolute Temperatur. Efter Varmeteorien gælder Lig- ningen A Tx-D Tx B~~ Z2 T2 ’ naar der ved en Carnot’s Kredsproces udføres Arbejdet A, idet B er den i Arbejdsenheder udtrykte Varmemængde, som under Processen overføres fra et Legeme af Temperaturen Tx til et kol- dere Legeme af Temperaturen T2. Tænker man sig A og B maalte i en given Kredsproces, vil derved Forholdet mellem Tx og Z, være givet. Hvis Tx er Vandets normale Kogepunkt og T2 dets Frysepunkt, og hvis man vælger Gradenheden saaledes, at 7’__— ioo°, da vilde en Kredsproces med en ideal Luft- art give T\ « Tx ” , i ’ 1 100 H— o. 10 ____________