Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

146 MA ALI NG AF VARMEGRADER hvor a er 1/ioo af Luftens Udvidelse under konstant Tryk ved Op- varmning fra Z2 til Tx. Kendskabet til de virkelige Luftarter giver, at ~ meget nær er lig 273. Da Tx — 7'2 er sat lig ioo°, viser ovenstaaende Ligning, at den ved Vandets Frysning givne Temperatur Z2 er udtrykt ved — = 2730, og enhver anden Temperatur vil her- efter være bestemt ved den almindelige Ligning for Kredsprocessen,, naar man i denne lader den ene Temperatur være den søgte, mens den anden er Frysepunktet; man har altsaa her Mulighed for Tem- peraturmaaling uden Termometer, grundet paa Arbejdsmaalinger. Den herved definerede Temperatur kaldes den absolute; den findes- med stor Tilnærmelse ved til Brinttermometrets Angivelse at lægge .JLj 273. . Det absolute Nulpunkt ligger herefter ved — 273 °' J C; det er givet som den Temperatur, ved hvilken en ideal HL Luftart vilde have Rumfanget Nul. 48 Fig. 63 SÆRLIGE FORMER FOR KVÆGSØLVTERMO- METRET. Hundrededelslermometret. Vil man have Ter- mometret delt i 1/ioo°, synligt for det blotte Øje, maa V100 Grad være Vs—x/s mm og følgelig en hel Grad 30—50 mm lang. Med en rimelig Længde af Termometret kan dettes Gradestok i saa Fald kun omfatte faa Grader. For dog at kunne bruge Termometret indenfor videre Grænser,, f. Ex. mellem —2° og 4- 102 °, forsyner man Røret med en Pose, der kan optage en Del af Kvægsølvet, naar man vil arbejde ved de højere Temperaturer. Hvis Termo- metret er indrettet til, med hele Kvægsølvmængden i Brug,, at vise Temperaturer omkring o °, vil det vise omkring ioo°, naar man har fjærnet x/eo—Vto deraf fra Beholderen. En hyppig brugt Form for et saadant Termometer er Beck- manns (Fig. 63), hvor Posen er anbragt for Enden af Røret, og dette er bøjet om for oven, saa at det overflødige Kvægsølv bliver liggende forneden i Posen. Man afpasser 'Termometret til den Temperatur, hvor- ved det skal bruges, ved at opvarme det nogle Grader derover. Herved vil en Del af Kvægsølvet trænge over i Posen og hænge foroven i denne; ved at man ryster Termometret falder det meste af denne Mængde ned imod Bunden, og ved Af- køling vil det øvrige trække sig tilbage i Røret. Er Termometer-