Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

hundrededelstermometret 147 graden lig i° C, naar Hele Kvægsølvmængden er i Brug, vil den være for lang, naar man maaler højere Grader. For at finde F01- holdet mellem Gradlængderne i de to Tilfælde sætte vi, at det Punkt paa Gradestokken, der i første Tilfælde betød o , 1 andet Tilfælde betyder Z° (Fig. 64). Gradlængderne kaldes l og Z'. Disse maa forholde sig ligefrem som Kvægsølvmængderne i Bi ug M og M—m (jvf. S. 120) Z1 M—m M—m, 1 7 x l\ 1 + —+ 7 = 7+^ 1° C. f. Ex. 4 cm ved o °, vil den, O'(T) Forholdet mellem disse Mængder findes ved 1 en Ligning at ud- trykke, at det Glashulrum, som ved 0° fyldes af M, fyldes ved 7^0 af J/—rø; idet gT er Glassets og kT er Kvægsølvets Ud- videlse fra o° til Z°, og er Kvægsølvets Vægtfylde ved o °, faar man — (i + ^) = ro Er Længden af naar T er ioo°, være over Vs mm kortere; maaler man | et Temperaturinterval omkring 1000 uden at tage Hen- J syn hertil, begaar man en Fejl paa over 1 Procent. ffl| Ved en Gradlængde paa flere Centimetre opnaar man w næppe større Nøjagtighed end ved 1 cm lange Grader, fordi Fig- 64 man kun opnaar de lange Grader ved at bruge enten et meget snævert Rør eller en stor Beholder, og 1 begge disse Til- fælde forøges Haarrørsvirkningens tilfældige Indflydelse paa Standen (ivfr.S. 135). Naar man dog bruger de lange Grader er det, fordi det er nemmere at aflæse dem med Viooo0 Nøjagtighed end de kortere Grader. n Det sædvanlige Lægetermometer, der er bestemt til at aflæse Blodets Temperatur, er et Maximumstermometer. Tæt over Behol- deren er Røret stærkt indsnævret, f. Ex. ved at der anbringes 1 det en kort Glasstift, som er hindret i at flytte sig, og som næsten helt udfylder Røret. Naar Temperaturen stiger, trykkes væg- sølvet igennem, forbi Glasstiften, men naar den derpaa atter a er, hindrer Stiften Kvægsølvets Tilbagegang, saa at Termometre ag- efter vil vise den højeste Temperatur, Termometret har haft, ved at svinge Termometret hurtig med Beholderen fremad* og ve