Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

ELEKTRISK TEMPERATURMAALING 1$^ andet anbringes i et Rum med en bekendt og konstant Temperatui, f. Ex. i Is. Man maaler den elektromotoriske Kraft enten ved Kompensationsmetoden eller ved at slutte Kredsen gennem et føl- somt Galvanometer med stor Modstand, der da tjener som Volt- meter. Man maa i Forvejen have undersøgt Kraftens Afhængighed af Temperaturforskellen. Valget af de to Metaller i Termoelementet bestemmes dels af Størrelsen af den elektromotoriske Kraft dels af Højden af den Temperatur, der skal maales; ogsaa Lednings- evnen kan faa Betydning, hvor det gælder om stor Følsomhed. De omtrentlige Værdier for elektrom. Kraft ved i ° Temperatur- forskel er i Mikrovolt: for Bi-Sb 100, Konstantan-7^ 53, Kon- stantan-C^ 40, Patentnikkel-7^ 45, Nysølv-2^ 25, {Pi 4- 10 % Rhod)-P/ 10. En Mikrovolt er en Milliontedel Volt. Det sidst- nævnte Element finder særlig Anvendelse ved høje Tempera- turer. Elementet Konstantan-7^ eller Konstantan-C^ anvendes bl. a. ved meget lave Temperaturer, hvor det justeies ved Brint- termometret. Forbinder man et Termoelement med et Spejlgalvanometer med 10 Ohms Modstand, kan man efter det ovenstaaende for 1 Grads Temperaturforskel gøre Regning paa en Strøm paa 4 Mikro- ampere. Ved et følsomt Galvanometer kan man iagttage mindre end x/iooo heraf og altsaa mærke en Forskel paa V10000. For smaa Temperaturforskelle kan en termoel. Kraft 1 egnes proportional med Forskellen-, for større Forskelle maa. man foretage en Sammenligning med et Termometer ved saa mange Grader, at man kan interpolere til de mellemliggende. Efter Rothe gælder en Ligning /= — a.e + b.e'1, hvor t er Temperaturen efter Luft- termometret, e den elektrom.Kraft, a og b Konstanter, mellem o® Og —1900 for Konstantan-7^ og Konstantan-C?/ Elementerne. Fol et ^-Element fandtes 0 = 0,018341, <5 = 0,000000943 og for et ^-Element 0 = 0,025403, b =0,00000271; e er forudsat maalt 1 Mikrovolt; det ene af Elementets Lodningssteder var anbragt 1 smeltende Is. Det elektriske Modstandstermometer dannes af en Leder, hvis Modstand varierer stærkt med Temperaturen. Den anbringes dei hvor Temperaturen skal maales, og fra dens Ender føres to Led- ningstraade til et Maaleapparat, f. Ex. en Wheatstones Bro med Galvanometer. Maaler man Modstanden først naar Lederen er i Is, og dernæst naar den er i Damp fra kogende Vand, faar man to