Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
MAALING AF VARMEGRADER
Værdier for Modstanden og rø)00. Har man ved en ubekendt
Temperatur funden Modstanden lig m, vil
m —
m
100°
være Temperaturen defineret ved Modstandstermometret. Ved
Sammenligning med et Normaltermometer kan man danne en
'fabel, hvorved man faar denne Temperatur omsat i den sædvan-
lige Skala.
Man bruger i Reglen Platin i Modstandstermometret; dets
Temperaturkoefficient for Modstanden er ligesom andre ublandede
Metallers stor, omtrent V250; som ædelt Metal modstaar det ke-
miske Paavirkninger og dermed følgende Forandringer i Modstanden;
ved Maaling af høje Temperaturer er dets Tungsmeltelighed af
Betydning. Endelig er Platinets forholdsvis store specifiske Mod-
stand et Fortrin; den Leder, der skal maale Temperaturen, ønsker
man i Reglen kort; derimod blive Tilledningerne til den fra Maale-
apparatet i Regelen lange; alligevel er det nødvendigt at Mod-
standen i den korte Leder er langt overvejende over Modstanden
i Tilledningerne, fordi man ikke kan gøre Regning paa at kende
Temperaturen i de sidste nøje; deres Modstand maa derfor være
saa ringe, at der kan korrigeres sikkert for de ubekendte Foran-
dringer, der følge med at de delvis opvarmes. Skal imidlertid den
korte Leder have den overvejende Modstand uden at blive uhand-
lelig tynd, maa den have en stor specifisk Modstand.
Efter Undersøgelser af Harker og Chappuis er Forskellen
mellem Angivelserne 4 og 4, henholdsvis af Kvælstof- og af Pla-
tintermometret mellem —23 0 og -{-4500 given ved
'ICO
hvor <5 er qn Konstant omtrent lig 1,54.
Ved enhver Modstandsmaaling maa der sendes en elektrisk
Strøm gennem Lederen, som derfor opvarmes over Omgivelsernes
Temperatur; forat undgaa Fejl herved maa man stræbe at holde
Strømmen konstant og især indrette sig paa at arbejde med den
svagest mulige Strøm ved at gøre Maaleapparatet følsomt. En
anden Fejlkilde, der kan opstaa, hidrører# fra de termoelektriske
Kræfter, der kunne opstaa ved Berøringer indenfor det opvarmede