Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

PYROMETER 157 Kraft være. I det forudsatte Tilfælde skal altsaa ir — 0,004 Volt. Kan Amperemetret vise Strømme fra o og indtil 0,15 Amp., kan man passende arbejde med en Strøm i — 0,12 Amp., og i saa Fald skal man have 0,12.r = 0,004, altsaa r = Vso Ohm. Da Akkumu- latorens elektromotoriske Kraft er omtrent 2 Volt, skal R være 16—17 Ohm. Følsomheden af et Maaleapparat, som det i Fig. 7° viste, kan lindes saaledes. Efter Formlen vil den termoelektriske Kraft stige omtrent 8 Mikrovolt eller omtrent Vsoo af sin Værdi for hver Grad t stiger over de 500°. Forat kompensere en saadan Stigning maa Strømmen i r ogsaa forøges med 1/soo af sin Værdi, altsaa med 1/soo.O,l2 Amp. — 0,00024 Amp; er der 150 Inddelinger paa Am- peremetrets Kreds, svarer hver Inddeling til 0,001 Amp., og man vil kunne se en Forandring paa 0,0001 Amp. En Grads Foran- dring i Temperaturen vil altsaa kunne iagttages, forudsat, at Gal- vanoskopet G er følsomt nok; det skal kunne gøre et synligt Udslag for 8 Mikrovolt; hvis Modstanden i Termoelementet og Galvano- skope! er f. Ex. 10 Ohm tilsammen, skal Galvanoskopet gøre et synligt Udslag for 0,8 Mikroampere == 8 . io~7 Ampere, hvad man let kan opnaa med et Spejlgalvanometer. Forat faa konstante Resultater af et Termoelement maa man iforvejen ophede de Traade, hvoraf Elementet dannes, til Anløb- ning eller til Glødning efter Materialets Art. Ophedningen sker bedst ved at sende en stærk elektrisk Strøm igennem Traaden. KONSTANTE TEMPERATURER. Skal et Legeme, som er udsat for Varmetab, fordi det er varmere end sine Omgivelser, dog holde konstant Temperatur, maa man tilvejebringe en Varme- tilførsel, som til enhver Tid opvejer Varmetabet; omvendt hvis Legemet er koldere end Omgivelserne. En saadan Opvejning kan foregaa af sig selv, naar man har med Smeltning eller Kogning at gøre. I et Kar, som er fyldt med en ligelig Blanding af findelt Is og Vand, holdes Temperaturen o° konstant vedlige, selv om Karret staar i varm Luft. Dette forklares saaledes: indenfor en- hver lille Del af det Rum, som optages af Blandingen, er der saa- vel Is som Vand tilstede. Hvert Iskorn er i Berøring med Vand, og enhver Vanddel har Is i sin umiddelbare Nærhed; trods begges ringe Varmeledningsevne vil derfor Temperaturforskelle mellem Is og Vand hurtig udjævnes; den hele Masse faar altsaa samme Tem- peratur; men den eneste Temperatur, som Is og Vand kan have