Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
158 MAALING AF VARMEGRADER fælles, naar de er i Berøring med hinanden, er o0 C. Vandet ved Karvæggene modtager Varme fra disse; men denne Varme bruges til Smeltning af de nærmeste Iskorn og kan derfor ikke fremkalde nogen Temperaturstigning indenfor, saalænge Vandet ikke ved Smeltning af Is er blevet det overvejende. Isens store Smelte- varme og Vandets store Varmefylde bidrager i høj Grad til, at Temperaturen kan holdes meget længe konstant, selv om man ikke har isoleret Karret mod Varmetilførsel; det er ogsaa af Betyd- ning, at Iskornene ikke klumpe sig sammen, hvad der ofte ellers er Tilfældet naar man har med en Blanding af fast og smeltet at gøre. I kogende Vand er Temperaturen tilnærmelsesvis konstant, fordi Overskuddet af tilført Varme forbruges til Dampdannelsen, og naar Vand og Damp bestaa ved Siden af hinanden, maa begge have den til det tilstedeværende Tryk svarende Temperatur for mættet Damp. Dette Tryk er imidlertid ikke helt konstant ved Dannelse af en Dampboble, idet Haarrørstrykket, der er stort i en lille Boble, aftager idet Boblen voxer. Temperaturen svinger der- for i det kogende Vand med et Spillerum, der voxer efterhaanden som Luften koges ud. Anderledes er det i et Rum, hvor den af en kogende Vædske udviklede Damp strømmer ind; er Væggene udsatte for Afkøling udefra, vil en Del af Dampen fortætte sig til Vædske, der sidder som et tyndt Lag indvendig paa Væggene og- paa de Ting, der findes i Rummet; dette tynde Lag Vædske har gode Betingelser for at komme i Temperaturligevægt med Dampen, naar Varmeafledningen ikke er for stor, idet begge vil antage den Temperatur, der hører til mættet Damp under det forhaanden- værende Tryk; holdes dette konstant, vil ogsaa Temperaturen være konstant. Naar man ved Kogning vil holde konstant Temperatur i ube- grænset Tid, maa man sørge for, at Vædskemængden ikke koger bort; det kan opnaaes ved at fortætte den udtjente Damp og lede den derved dannede Vædske tilbage til Kedlen, hvor Kod- ningen foregaar. ,Fig. 71 viser en Metalkedel og Fig. 72 en Glas- kolbe indrettet til Kogepunktsbestemmelser. I Fig. 71 danner Røret r en Forbindelse mellem de af henholdsvis Vædske og Damp fyldte Rum; det er omgivet af et Svalerør, hvorigennem der ledes koldt Vand fra neden opad. Gennem et Siderør s føres det konstante Tryk ind i Kedlen, som foroven er lukket med et paaskruet Laag. Termometer eller hvad der ellers skal anbringes i Dampen kan fæstes i en Prop, som sidder i en Tubus i Laaget.