Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
MAALING AF VARMEGRADER
fælles, naar de er i Berøring med hinanden, er o0 C. Vandet ved
Karvæggene modtager Varme fra disse; men denne Varme bruges
til Smeltning af de nærmeste Iskorn og kan derfor ikke fremkalde
nogen Temperaturstigning indenfor, saalænge Vandet ikke ved
Smeltning af Is er blevet det overvejende. Isens store Smelte-
varme og Vandets store Varmefylde bidrager i høj Grad til, at
Temperaturen kan holdes meget længe konstant, selv om man ikke
har isoleret Karret mod Varmetilførsel; det er ogsaa af Betyd-
ning, at Iskornene ikke klumpe sig sammen, hvad der ofte ellers
er Tilfældet naar man har med en Blanding af fast og smeltet at gøre.
I kogende Vand er Temperaturen tilnærmelsesvis konstant,
fordi Overskuddet af tilført Varme forbruges til Dampdannelsen, og
naar Vand og Damp bestaa ved Siden af hinanden, maa begge
have den til det tilstedeværende Tryk svarende Temperatur for
mættet Damp. Dette Tryk er imidlertid ikke helt konstant ved
Dannelse af en Dampboble, idet Haarrørstrykket, der er stort i en
lille Boble, aftager idet Boblen voxer. Temperaturen svinger der-
for i det kogende Vand med et Spillerum, der voxer efterhaanden
som Luften koges ud. Anderledes er det i et Rum, hvor den af
en kogende Vædske udviklede Damp strømmer ind; er Væggene
udsatte for Afkøling udefra, vil en Del af Dampen fortætte sig til
Vædske, der sidder som et tyndt Lag indvendig paa Væggene og-
paa de Ting, der findes i Rummet; dette tynde Lag Vædske har
gode Betingelser for at komme i Temperaturligevægt med Dampen,
naar Varmeafledningen ikke er for stor, idet begge vil antage den
Temperatur, der hører til mættet Damp under det forhaanden-
værende Tryk; holdes dette konstant, vil ogsaa Temperaturen
være konstant.
Naar man ved Kogning vil holde konstant Temperatur i ube-
grænset Tid, maa man sørge for, at Vædskemængden ikke koger
bort; det kan opnaaes ved at fortætte den udtjente Damp og
lede den derved dannede Vædske tilbage til Kedlen, hvor Kod-
ningen foregaar. ,Fig. 71 viser en Metalkedel og Fig. 72 en Glas-
kolbe indrettet til Kogepunktsbestemmelser. I Fig. 71 danner
Røret r en Forbindelse mellem de af henholdsvis Vædske og
Damp fyldte Rum; det er omgivet af et Svalerør, hvorigennem
der ledes koldt Vand fra neden opad. Gennem et Siderør s føres
det konstante Tryk ind i Kedlen, som foroven er lukket med et
paaskruet Laag. Termometer eller hvad der ellers skal anbringes
i Dampen kan fæstes i en Prop, som sidder i en Tubus i Laaget.