Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KONSTANTE TEMPERATURER
159
Karret er med Undtagelse af den nederste Del omgivet med et
Lag Filt til Varmeisolation. Ved Glaskolben i Fig. 72 nøjes man
med en i et Siderør anbragt Glasrørsspiral forat frembringe Damp-
fortætningen; Kogningen maa ikke være stærkere, end at Afkølingen
til Luften kan fortætte Dampen. Den nedløbende kolde Vædske
maa ikke løbe ned langs Indersiden af Kolbens Hals for ikke at
fortætte Damp der; den føres ned til i Nærheden af Vædskeover-
fladen gennem Siderøret r, hvis Bugt tjener som Vandlaas til at
hindre, at Dampen gaar den Vej.
Fig. 71 Fig- 72
I et Kogekar, som har Forbindelse med den fri Luft, faar man
den Temperatur, der svarer til den øjeblikkelige Barometerstand.
Andre Temperaturer kan man indenfor visse Grændser faa frem
ved at variere Trykket i Kedlen. . Dette kan ske ved en Kedel,
som den i Fig. 71 viste, naar man forbinder Røret s med en tilpas
stor, lukket Luftbeholder, hvor Temperaturen og derfor ogsaa Trykket
holdes konstant, ved at Beholderen omgives med Vand af Stue-
temperaturen. Luftbeholderen maa være stor, for at Uregelmæs-
sigheder i Dampudviklingen i Kedlen ikke skal faa kendelig Ind-
flydelse paa Luftens Tryk; gør man ved en Pumpe dette større
eller mindre end Atmosfærens, faar man Temperaturer over eller
under Kogepunktet. Man kan dog ikke gaa meget langt ned med
Trykket, da Kogningen saa bliver for uregelmæssig. Vil man nøjes
med at forandre Kogepunktet 1—2°, kan man nøjes med de i
Fig. 71 viste Tilføjelser til Kogekarret; A er en Kolbe, f. Ex. 1
Liter stor; den er fyldt med Luft og staar ned i en Skaal med
Vand. I Proppen er anbragt et T Rør; fra dets ene Gren fører