Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

i6o MAALING AF VARMEGRADER en Kautsjukslange til Røret s. Gennem den anden Gren, der er forsynet med en Slange med Klemhane, kan man puste Luft ind, til man faar den Temperatur, man ønsker. Et Vandmanometer M viser Trykket og tjener tillige som Sikkerhedsventil. Kan man ikke bruge Kogning af en Vædske til Tilvejebrin- gelse af den konstante Temperatur, hjælper man sig sædvanlig med et Vædskebad, et Kar med en Vædske, som man søger at op- varme under saadanne Forhold, at den afgivne og den modtagne Varmemængde blive lige store, naar den søgte Temperatur er naaet. Vil man ikke overvaage dette selv, kan man indrette en Termoregulator. Med Gasopvarmning kan den indrettes som vist i Fig. 73. Glasbeholderen B, der indeholder noget Kvægsølv, hvorover der er Luft, er skilt fra Røret ovenfor ved en Skillevæg, hvorfra det snævre Rør r gaar ned mod Bunden; ved Opvarmning drives der Kvægsølv op gennem Røret r. Gassen føres til gennem Siderøret herfra gaar den nedad for gennem det indvendige Rør i at naa frem til Lampen; i Væggen paa dette sidste Rør er der boret et fint Hul h. Saalænge Kvæg- sølvet staar lavt, gaar Gassen gennem Fig. 73 den nederste Munding af Røret i, Lampen brænder fuldt, men stiger det, saa at Mundingen spærres, er der ingen anden Vej for Gassen end det snævre Hul h, og Lampen brænder lavt. Hvis det lave Blus ikke kan vedligeholde den Temperatur, der maa til for at spærre Rørmundingen, afkøles nu Badet; men herved trækker Kvægsølvet sig tilbage, og Flammen stiger atter; paa den Maade svinger Badets Temperatur med et Spillerum paa omtrent V40; nogen egenlig konstant Temperatur faaes altsaa ikke. For at ud- jævne Temperaturforskelle i Badet og fremme Varmebevægelsen fra og til Beholderen B, røres Vædsken rundt, f. Ex. som vist i Fig. ved en Ring, der ved Forbindelse med en paa en langsomt gaaende Axe O anbragt Krumtap føres op og ned i Karret. Man bruger ogsaa ofte en paa en Axe anbragt Skruevinge, som ved at gaa rundt i Vædsken holder denne i Strømning (se Fig. 74)