Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

164 MAALING AF VARMEGRADER Metallet smelter og af den Grund løber fra sin Plads; et Galvano- skop giver Smeltningen tilkende. En Opløsnings Frysepunkt er den for Opløsningsmidlet i fast Form og for Opløsningen fælles Temperatur, ved hvilken de to Dele kunne bringes sammen, uden at der finder enten Frysning eller Smeltning Sted, idet det forudsættes, at der hverken gaar Varme til eller fra Stofferne. Da Frysepunktet afhænger af Opløsningens Styrke, er der Vanskeligheder forbunden med dets Bestemmelse. Denne grundes sædvanlig paa Underafkøling; man anbringer Opløsningen i et Kar med et Termometer og en Om- rører og afkøler den ved en Kuldeblanding til lidt under Fryse- punktet. Herefter indleder man Frysningen ved at indbringe et Iskorn i Vædsken (under Forudsætning af en vandig Opløsning), og iagttager derefter Termometret under livlig Omrøring; Tempera- turen stiger hurtig til et Maximum, hvorefter den langsomt falder. Kunde Opløsningen varmei soleres fuldstændig, efter at Frysningen var indtraadt, vilde Temperaturen holde sig konstant efter Stig- ningen, naar Omrøringen var ophørt; den konstante Temperatur vilde være Frysepunktet, ikke for den oprindelige Opløsning, men for den noget stærkere, der bliver tilbage efter Isdannelsen. Fort- sattes Omrøringen, vilde det til den anvendte Arbejde frembringe Varme, altsaa indlede en Smeltning af den dannede Is, hvorfor Temperaturen vilde stige langsomt. Da man ikke kan faa fuldstændig Varmeisolation, og da Op- løsningen staar i koldere Omgivelser, vil Frysningen fortsættes ogsaa efter at Underafkølingen er hæv.et, og Temperaturen vil falde, fordi Opløsningens Styrke tiltager. Maximumstemperaturen kan ikke paaregnes at være det nøjagtige Frysepunkt, fordi den ringe Mængde Is ikke kan beherske Temperaturen i den forholdsvis store Mængde Opløsning; Temperaturen vil samtidig være betinget af Varmetabet til Omgivelsei-ne og af Varmeudviklingen fra Om- røringen; denne maa være livlig for at sikre ens Temperatur over- alt i Vædsken. Hertil kommer, at Opløsningens Styrke forandres ved Isdannelsen. Jeg har benyttet den gode Varmeisolation i et Dewars Kar til Bestemmelse af en Opløsnings Frysepunkt som en i ubegrænset lang Tid konstant Temperatur. Karret, Fig. 77, stoppes fuldt af findelt Is; gennem et Spiralrør af Metal med mange Vindinger, som i Forvejen er anbragt i Karret, og som omslutter Termometret, føres Opløsningen til Isen ved Karrets Bund. Herved vil der strax smelte en ringe Mængde Is, samtidig