Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

i65 MAALING AF VARMEMÆNGDER saa & med at Temperaturen falder; Opløsningen fortyndes, men den ny Opløsning, som derefter føres til, vil forud være afkølet i Vindin- gerne til den lavere Temperatur; den vil fortrænge den fortyndede Opløsning og ved Berøring med Isen fremkalde en yderligere Af- køling. Is og Opløsning ville derfor begge stadig nærme sig til den Temperatur, som er Opløsningens Frysepunkt; naar det prak- tisk talt er naaet, holder Temperaturen sig konstant, Opløsningen yderligere føres til; denne passerer, før den naar Spiralrøret i Dewars Kar, et Bad, hvor den afkøles til i Nærheden af sit Frysepunkt. MAALING AF VARMEMÆNGDER. Enheden for Varmemængder, Varmeenheden eller Kalorien, er den Varmemængde man maa tilføre 1 gr Vand for at opvarme det 1 °; denne Enhed er dog ikke ganske konstant, da den er forskellig efter Vandets Tempe- ratur. Man har bestemt den nærmere ved at vælge Opvarmningen o°—i° (kal0, Regnault) eller ved at bruge Middelkalorien kalm, der er x/ioo af Varmemængden ved Opvarmningen o°—ioo°; nu bruges sædvanlig kal15 svarende til Opvarmningen 14,5°—15,5°. For- skellen mellem de forskellige Enheder er omtrent JA Procent, men den er ikke nøje kendt; dette har ikke synderlig praktisk Betydning, da man ved de hidtil brugte Kalorimetermetoder vanskelig naar en Nøjagtig- hed, overfor hvilken den tilstedeværende Usikkerhed Betydning. Man sætter $ Fig. 77 faar nogen i kal0 = 1,006 kal] 3, i kalrø = 1,003 kal, i kalt 5 = 4,19 . io7 Erg = 4,19 Joule. Isens Smeltevarme sættes til 80,1 kal15. 1 gr Is af o° rummer 1,0908 cm3; heraf følger, at der maa tilføres en Blanding afVand og Is 884 kal, forat dens Rumfang skal formindskes med 1 cm3. Blandingskalorimetret bestaar af et Metalkar med Omrører og Termometer og mulig andet Tilbehør. Karret hældes omtrent fuldt afVand eller anden Vædske. Tilføres der Kalorimetret en Varme- mængde Q, vil Termometret vise en med Varmemængden propor- tional Temperaturstigning t, saa at Q = V. t. Konstanten V kaldes Kalorimetrets Vandværdi, d. v. s. den Vandmængde, som til 1