Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

166 MAALING AF VARMEGRADER Grads Opvarmning kræver lige saa megen Varme som hele Kalori- metret, Vædsken indbefattet, kræver. Vejer Kalorimetrets enkelte Dele mx, m2, og er deres Varmefylder cx, c2, c2 . . bliver V= mxc! + m2c2 + . For de Tings Vedkommende, hvoraf kun en Del er nedsænket, maa man kun regne med denne Dels Masse. Karret maa helst dannes af Metal, da Vægge af slet ledende Materiale er udsatte for at faa en fra Vandets afvigende Temperatur. Varmeudvexlingen med Omgivelserne formindskes ved at Kalorimetret stilles indeni et lidt større Metalkar, hvorfra det varmeisoleres sædvanlig kun ved Luftlaget; Straalingens Indflydelse formindsker man ved at po- lere begge Kar blanke (uden Lakovertræk), i hvilken Hensigt de platineres, forgyldes eller fornikles. Omrøreren indrettes sædvanlig saaledes som det er vist i Fig. 73. Kalorimetrets Temperatur maa under Forsøget kun være faa Grader forskellig fra Luftens, forat den Varmemængde, som det udvexler med Omgivelserne, ikke skal blive for stor til at kunne bestemmes godt; man faar af den Grund kun nogle faa Graders Temperaturstigning at maale, hvorfor man maa anvende et følsomt Termometer. Termometrets Beholder maa helst være lille af den S. 138 nederst nævnte Grund. Man maa ved metalklædte Skærme beskytte Kalorimetret mod Straaler fra Omgivelserne. Ved et Kalorimeterforsøg maa man kende Kalorimetrets Tem- peratur, Begyndelsestemperaturen tx, i det Øjeblik, da Varme- tilførslen begynder; der forløber nogen Tid, inden Varmetilførslen og Temperaturudjævningen er færdige, og i denne Tid taber Ka- lorimetret Varme. Opgaven ved Forsøget er at finde den Tem- peratur, Slutningstemperaturen t2, som Kalorimetret vilde faa, hvis den tabte Varme blev ført tilbage til det igen. Forsøget udføres saaledes: Man fylder Kalorimeterkarret til 1 eller 2 cm fra Randen med en afvejet Vandmængde, som man helst giver en Temperatur noget lavere end Luftens, hvis Varmetilførslen er positiv. Efter at der er rørt nogen Tid, iagttager man Temperaturen med lige store Tidsmellemrum, f. Ex. hvert Minut; til Tiderne o, 1, 2 . . . n— 1 iagttages Temperaturene &0, &x, &2 . . . &n_-i (se Exemplet S. 168). I det næste Minut forbereder man Varmetilførslen saaledes, at den begynder til Tiden n, til hvilken Tid man sædvanlig und- lader at iagttage Temperaturen. Idet Omrøringen stadig fortsættes,