Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KALORIMETRET 167 vedbliver man med Temperaturiagttagelserne : til Tiderne n -j~ 1,« + 2, .. .n -Yp iagttages Temperaturene & x, &'2 ... &'p. Man fortsætter Iagttagelserne saa længe, at man faaer et konstant Temperaturfald i de sidste Minutter; idet dette indtræder i Minuttet n + q, vedvarer •det i / — q Minutter. Man sørger for, at p — q bliver omtr. lig n, •eventuelt ved at stryge de sidste Iagttagelser. Iagttagelserne kan man behandle efter følgende Regel (se Ex- emplet). Vandværdierne Vx og V2 før og efter Varmetilførslen forudsættes kendte. V2 vil være forskellig fra Vx i de Tilfælde, hvor Varmemængden medføres af et Legeme, som bliver i Kalori- metret. Man beregner Temperaturfaldet pr. Minut r før Varme- tilførslen og det konstante Fald r i de sidste /> — q Minuter samt Middeltallene og &'m‘. t = T- = '/i («„ 4- 1), n — i p — q (P'q 4- Man faar nu Begyndelsestemperaturen /] — &n—1 .Slutningstemperaturen /2 finder man ved at gaa tilbage fra den •sidst iagttagne Temperatur &'p. Er der i de sidste p Minuter tabt VarmemængdenX, vil man have V2t2 — V20-p X, t2 — $p-\- X! V2. Forat finde den i de /Minuter tabte Varmemængde beregner man Middeltemperaturen for disse Minutter. /'< — xlp (#', -T- # 2 4“ • • • $ p V2 p A ))• Man vil da have -y=z(T' & M—\\ tz r27f2 Vandværdien beregner man, hvis man kender de enkelte Deles Masser og Varmefylder. Termometrets Vandværdi findes lig 0,46 u, hvor u er den nedsænkede Dels samlede Rum af Glas og Kvæg- sølv, hvilke Stoffer begge have Vand værdien 0,46 for 1 cm3. Kan