Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KALORIMETRET I69 Begyndelse svarer til den ovenfor beregnede Middeltemperatur t ; dette Varme- tab kan findes ved Interpolation, fordi man kender Varmetabene pr. Minut i de første n og i de sidste g Minuter; de er nemlig ~V\t og V2t svarende henholds- vis til Middeltemperaturene og ' M. Interpolationen giver V2t' — 5 _ & Jf M V2r' —Vxt~ — & M ^ = V2t' vv- I samtlige p Minuter er der tabt p£ Varmeenheder, saa at X = p$. Vil man bestemme Varmefylden c for et Legeme af Masse m, opvarmer man det til en passende høj Temperatur T og bringer det uden Afkøling ned i Kalorimetret. Man har da Vx (/2 — /,) = me (T — t2). Vil man bestemme et Stofs Smeltevarme eller Fordampningsvarme bringer man Stoffet i henholdsvis flydende eller dampformig Tilstand ind i Kalorimetret. Den søgte bundne Varme er L, Stofmængden m, Varmefylderne i de to Tilstands- former, Stoffet har før og efter Afgivelsen af L, cx og c2 ; Stoffet indføres ved Temperaturen T, og Overgangstemperaturen mellem de to Tilstandsformer er Tx. Man faar da Vx (/2 —/1) = w1 (T— 7\) 4- mL + med T\—Vil man bestemme Ofløsningsv armen ved en given Temperatur t for 1 gr Salt i M gr Vand, maa det erindres, at man herved forstaar den Varmemængde G man maatte føre til under Opløsningen af Saltet i Vandet, begge tagne ved forat Temperaturen skulde holde sig konstant. Indeholder Kalorimetret U gr Vand, tilsætter man U\M=m gr Salt, efter at man først har givet begge Dele Temperaturen /, som altsaa bliver Kalorimetrets Begyndelsestemperatur; man faar mG = V2(t—t2). Varmetabet skyldes dels Ledning og Straaling, dels Fordampning; de to første Virkninger give et Tab, som er proportionalt med Tem- peraturforskellen mellem Omgivelserne og Kalorimetret; dette gælder derimod ikke Fordampningen. Kan man dække Kalorimetret med et Laag af blankt Metal, mindskes Straaling og Fordampning be- tydeligt; i det Tilfælde kan man regne Varmetabet proportionalt med Temperaturforskellen mod Luften, og derfor eliminere dets Indflydelse næsten fuldstændig ved saadanne Forsøg, hvor den undersøgte Varmemængde føres til i en jævn Strøm (f. Ex. elek- trisk Strømvarme og Fordampningsvarme), idet man vælger en Begyndelsestemperatur et Par Grader lavere end Luftens og af- bryder Varmetilførslen, naar man har naaet en Temperatur, der ei- lige saa meget højere end Luftens.