Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

I/O MAALING AF VARMEGRADER Hovedvanskeligheden ved Kalorimetermaalinger som de oven- nævnte ligger i, at man maa arbejde med variabel Temperatur, som dels i sig selv er vanskelig at faa godt bestemt, dels med- fører, at man faar Varmeudvexling med Omgivelserne; det sidste undgaaes i Hovedsagen ved Bunsens Iskalorimeter, og det kan undgaaes ved Blandingskalorimetret, naar man maaler et Varme- forbrug, idet man da ved Varmetilførsel fra en elektrisk Strøm i en i Kalorimetret anbragt Leder kompenserer Varmeforbruget, saa at Temperaturen holder sig konstant; Varmeforbruget er lig Strøm- varmen, som kan findes ved Joules Lov, idet man maaler Strøm- styrke og Lederen. Modstand eller Strømstyrke og Spændingsforskel i Fig. 78. Varmest?aaling. Søger man den Varme- mængde, som givne Varmestraaler tilfører 1 cm2 ved Indfaldsvinkelen Nul i hvert sek, kan den fin- des ved almindelig Kalorimetermaaling, idet man lader et Kalorimeter af passende Konstruktion opfange Straalerne i en afmaalt Tid og maaler Temperaturforhøjelsen. Da man imidlertid ofte faar med meget smaa Varmemængder at gøre, kunne saadanne Maalinger blive vanskelige. K. Ångstrøm har udarbejdet en Kompensations- metode til Maaling af ved Straaling tilførte Varme- mængder, hvor Vanskelighederne er undgaaede. A og B (Fig. 78) er to tynde Strimler af Metal- folie, hvoraf den ene A modtager Varmestraa- anden B er skærmet derimod. B opvarmes ved lerne, mens den Strømmen fra et galvanisk Element E, hvis Strømstyrke kan va- rieres ved Rheostaten R og maales ved et Amperemeter 7. Strim- lerne ere saa vidt mulig ens, og de ere sværtede med Sod paa den mod Straalekilden vendte Side. Et med et følsomt Galvano- skop Q forbundet Termoelement JV har sine to Lodningssteder anbragte hvert tæt opad Bagsiden af sin Strimmel, dog elektrisk isoleret derfra. Paa Grund af Strimlernes ringe Masse vil hver af dem efter kort Tids Forløb antage en stationær Temperatur, be- tinget af, at den i sek tilførte Varmemængde er lig den til Om- givelserne afgivne. Men varieres nu Strømmen i Strimlen B, indtil Galvanoskopet viser, at Termoelementet ingen Strøm giver, da har de to Strimler samme Temperatur, og hvis de er stillede fuldstændig ens, hvad Varmeudvexling med Omgivelserne angaar, maa de og-