Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

BAROMETRET 175 at gøre Haarrørsvirkningen ens ved alle Aflæsninger er det heldigt at kunne løfte begge Kvægsølvoverflader lidt og derved toppe dem forud for hver Aflæsning; det kan ske ved den i Fig. 79 viste Form og ligeledes ved Karbarometret Fig. 80; dette bestaar af et Barometerrør, der dypper ned i en Glaskop med Kvægsølv. Koppen er foroven kantet med en indvendig skrueskaaren Staalring og Røret bærer forneden en deri passende, udvendig skrueskaaren Ring; under denne er Røret bøjet til Siden, saa at der r bliver Plads for en til Røret smeltet Glasspids s, der ligger i Røraxens Forlængelse. Ved at dreje paa Be- . holderen faar man Kvægsølvet til, efter en opadgaaende Bevægelse, at røre ved Spidsen. Luftforbindelse med Atmosfæren faaes langs Skruegængerne. Et i hele Gra- der inddelt Termometer T er anbragt med sin Beholder ud for Midten af Barometerrøret. Fejlen paa Grund af | Haarrørsvirkningen i et Laboratoriebarometer undgaar man bedst ved, efter en Løftning af Overfladerne, at sammenligne dets Visning med et Normalbarometers og indføre den deraf fremgaaende Forske] som en Korrek- tion ved alle følgende Aflæsninger af Barometret. En mulig Nulpunktsfejl hos Maalestokken elimineres ved samme Lejlighed. ‘ Iagttagelse af en Kvæg sølv overflade s Højde 1 et Glasrør sker hyppig ved Kikkert, idet man, naar Over- |P l|| fladen er krum over det hele, faar Billedet af Fladen til at tangere den vandrette Traad i Kikkerten. Man ind- retter det helst saaledes, at man ser Overfladen mørk paa lys Grund, da man ellers let faar vildledende Spej- FJ 8q linger. Man maa afblænde den lyse Grund saaledes, at der ikke falder skraa Straaler fra oven ned paa Fladen, da saa- danne ved at kastes vandret ud mod Kikkerten viser den øverste Del af Kvægsølvet lige saa lys i Kikkerten som Baggrunden, fra hvilken den derfor ikke kan skælnes, hvorfor man kommer til at sigte for lavt (Fig. 81). Man anbringer derfor bagved Røret en Skærm med vandret afskaaren Underkant, som fra oven føres saa tæt ned mod Overfladen, at man kun ser et meget smalt lyst Mellemrum derimellem; man kan f. Ex. bruge et kort Stykke sort- farvet Rør, som fastholdes ved en let Fjedring uden om Glasrøret (Fig. 82). Man bestemmer hyppig, som i Lufttermometret og i Barometret Fig. 80 en Kvægsølvoverflades Højde ved at bringe