Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

i/6 MAALING AF LUFTTRYK OG DAMPTRYK den til at røre Spidsen af en nedadvendende fin Stift. Berøringen kendes paa, at Spidsen netop møder sit Spejlbillede. Har man en Maalestok staaende tæt op ad Røret kan man ved forskellige simple Midler finde Overfladens Højde henført til Maalestokkens Streger. En Gaffel, som omslutter Røret, og som udgaar fra et Maalestokken omsluttende Hylster (Fig. 83), kan ind- stilles paa Kvægsølvoverfladen, saaledes, at dens plane og vand- rette Underkant sees i Flugt med Over- fladens Top. Man kan med Fordel bruge en spejlende Maalestok M, Fig. 84, af Glas, hvor Delestreger og Tal findes paa den metalklædte Side inden- Hfor Metallet; Røret med Kvægsølvet stilles tæt foran den lodrette Maalestok, saa at man ser baade Overfladen o og Fig. 82 dens Spejlbillede o', hvorimod Stre- gerne sees enkelte; man holder sit Øje saaledes, at man ser Overfladens Top og dens Billede under et; den derved bestemte Selinie er vinkelret paa Maalestokken og alt- saa vandret, og det Punkt af Maalestokken, som den træffer, viser Overfladens Højde uden Parallaxefejl. Barometret egner sig ikke til Maaling af Tryk meget større end Atmosfærens, da Tilvejebringelsen af det tomme Rum vanskelig Fig. 83 Fig. 84 kan forenes med en stor Højde. Ved Maaling af meget smaa Tryk bliver Kvæg- sølvhøjden saa lille, at man i Reglen ikke kan faa den maalt med fornøden procen- tisk Nøjagtighed. KVÆGSØLVMANOMETRET. Ved de fleste forefaldende Trykmaalinger er det nemmest at dele Maalingen saaledes, at man maaler Forskellen mellem det søgte Tryk og Atmosfærens Tryk ved Manometer og derpaa maaler sidstnævnte ved et Barometer. Kvægsølvmanometret ind- rettes i Lighed med Barometret, kun at man har Atmosfærens Tryk over den ene Overflade istedenfor det tomme Rum, mens det søgte Tryk virker over den anden Overflade. Manometret kan dannes simpelthen som et med Maalestok forsynet U-Rør, hvis Grene er fyldte omtrent halvvejs med Kvæg-