Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

i8o MAALING AF LUFTTRYK OG DAMPTRYK Tæthed opnaaes. D< ved at komme i en taarnet i Paris, har man indrettet Kvægsølvmanometre af tilstræk- kelig Højde til at kunne maale over hundrede Atm. Tryk. De bruges i Hovedsagen til Justering af Metalmanometre. Ved absolut Maaling af endnu større Tryk er man henvist til at bruge Trykkets Virkning gennem en Vædske paa et Stempel af lille Tværsnit. Stemplet skal gaa med ringe Gnidning og dog slutte tæt; man kan derfor ikke bruge Pakning som i et Luftpumpestempel. Man an- vender et Metalstempel, der gaar i en Cylinder af samme Metal, forat Varmeudvidelsen kan være ens for begge. Ved at forme Cylinder og Stempel nøjagtig efter hinanden og ved at bruge en meget sej Vædske som Ricinusolie eller Sirup kan den fornødne i Vanskelighed, at Stemplet kan kile sig fast skraa Stilling til Cylindren, kan man, som Amagat har funden, komme over ved under Brugen at holde Stemplet i langsom, men stadig Omdrejning om sin egen Axe. Stempelmanometret kan indrettes saa- ledes, at man ved Lodder, hvis Vægt vir- ker direkte eller gennem en Vægtstang paa Stemplet, finder den Kraft der kan holde Trykkets Virkning i Ligevægt. Veje Lod- derne m gr, og er Stempelarealet 5 cm2, bliver Trykket p = mg/s + bpg, hvor g er Tyngdeakcelerationen og bpg Atmosfære- trykket. Fig. 85 viser Amagats Stempelmanometer, hvormed der har været maalt indtil 3000 Atmosfærers Tryk. Det søgte Tryk p føres gennem Røret c til Vædsken over det lille Stempel med Areal Dette drives derved ned mod et meget større Stempel med Areal S, som fremkalder et Tryk p' i Kammeret G, der inde- holder foroven en Olie, forneden Kvægsølv. Veel Kvægsølvets Stigen i Røret Z maales Trykket/', og man faar derved p =p'S/s. Ved Vægtstangsarmen ab kan man meddele begge Stempler de Drejninger, der holder dem bevægelige. Med en Diameter 1 cm for det lille og 10 cm for det store Stempel vil et Tryk p— 1000 Atm. maales ved en Kvægsølvhøjde paa 7,6 m. Meget maa Trykforskelle kunne findes ved et Manometer, der dannes af et svagt buet, ret snævert Glasrør (Fig. 86), som inde- holder en Traad af en passende Vædske, f. Ex. Petroleum. Her- ved kan man f. Ex. finde de Trykforskelle, der er tilstede i et Rør, som fører en Luftstrøm (Ventilationsrør, Skorsten). Fig. 85