Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

MAALING AF MEGET STORE OG MEGET SMAA TRYK l8l Fig. 86 Det yderst ringe Tryk, der bliver tilbage efter en stærk Ud- pumpning med en Kvægsølvluftpumpe, maales ved Mc. Leods Ma- nometer, der er vist i Fig. 87 i en af Rossander given Form. Glasrøret m er i For- bindelse med Luftpumpen, saa at det svage Tryk findes i Beholderen V. Forat finde Trykket løfter man Kvægsølvbeholderen B, hvorved Kvægsølvet stiger op og fylder V indtil Mærket e paa det snævre Rør u\ samtidig stiger det højt op i det inddelte Rør m, hvor man vedblivende har det svage Tryk. Ved Højdeforskellen finder man Trykket af den i u sammenpressede Luft; da Rummene i V og u er udmaalte, kan man ved Mariottes Lov --------- regne sig tilbage til det Tryk Luften havde, da den fyldte baade V og z/. METALMANOMETER, ANEROIDBAROMETER. Et Bourdons Rør er et bøjet Metalrør med fladt elliptisk । Gennemsnit; deter bøjet i et paa Ellipsens store Axe vinkelret Plan (Fig. 88). Lukker man Røret ved den ene Ende og fører et Tryk større end Atmosfærens - u ind ved den anden Ende, vil Tværsnitsformen for- andres, idet den lille Axe voxer, den store aftager. Å. Herved nærmes Delene i den indadvendende Side af det bøjede Rør ind mod Bøjningscentret, hvad der har en Sammentrykning til Følge; da der af tilsva- I rende Grund opstaar en Strækning i Rørets Yderside, bliver Følgen, at Røret retter sig lidt ud, naai det indvendige Tryk voxer; Rørets Form tetter sig efter |l Trykforskellen inde og ude. Gøres dets ene Ende H fast, og forbindes dets anden Ende ved et eller flere | Mellemled med en Viser, vil denne paa en Gradbue I vise Forskellen mellem det Tryk, man fører ind i Røret, og Atmosfærens Tryk, naar man har foretaget \ den fornødne Sammenligning med en absolut Tryk- maaler. Dødgangen i Mekanismen og den elastiske . Eftervirkning i Røret bevirker, at Metalmanometret viser en lille Forskel ved samme Tryk, eftersom dette naaes med voxende eller aftagende Tryk. Temperaturen har en lille Ind- flydelse paa Visningen. Der vil i Reglen ogsaa 1 Tidens Løb ind-