Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

FASTE LEGEMERS RUMFANG 187 IX. Maaling af Rumfang. FASTE LEGEMERS RUMFANG. Det ydre Rumfang af et fast Legeme eller et Hulrum i et saadant kan i visse Tilfælde findes ved Udmaaling af Dimensionerne (jvfr. S. 65 66). Sædvanlig skei dog Rummaalingen, vedat man vejer den Vædskemasse, som enten udfylder eller fortrænges af det søgte Rum. Kender man Vædskens Vægtfylde d, og er m dens Vægt i gr, faar man Rumfanget = m/d udtrykt i cm3 eller rettere, efter S. 65—66, i Milliliter. Enhver nøj- agtig Rummaaling maa være ledsaget af en Temperaturbestemmelse, fordi baade det søgte Legemes Rumfang og den benyttede Vædskes Vægtfylde afhænger af Temperaturen. Rumfanget afhænger af det Tryk, Legemet er underkastet; men naar bortsees fra de luftfor- mige Legemer, har Trykket saa ringe Indflydelse paa Rumfanget, at man i de fleste Tilfælde kan se bort derfra. Den Vædske man bruger er sædvanlig Vand eller Kvægsølv, fordi man kan fremstille enhver af disse to Vædsker saa ren, at man kan gøre Regning paa, at den altid har samme Vægtfylde ved samme Temperatur, og fordi der er udført Undersøgelser over deres Vægtfylder ved forskellige Temperaturer med en Nøjagtighed, som svarer til den, hvormed man kan veje dem (se Tabellen S. 188). Bestemmelse af et fast Legemes Vægtfylde. Idet man ved Vægtfylden d forstaar Vægten i gr af 1 cm3, rettere 1 ml, faar man d — m\v, hvor m er Legemets Vægt, v dets Rumfang. Vægt- fyldebestemmelsen er altsaa betinget af en Vejning og en Rum- maaling. Naar det kan lade sig gøre at sænke Legemet i Vand, finder man dets Rumfang ved at veje det Vand Legemet fortiænger og samtidig bestemme den tor Legemet og Vandet fælles Temper atm. Man kan udføre denne Bestemmelse paa den hydrostatiske Vægt. Man lægger Legemet paa den ene Vægtskaal og fæstei en Traad, indrettet til at kunne bære Legemet, under Skaalen. Idet Tiaaden