Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

i88 MAALING AF RUMFANG Vægtfylde og Rumfang for Vand og Kvægsølv. t Vægt af 1 cm3 Rumfang af 1 gr Relativ Vægtfylde H.O Ä Hg A s, o vt Hg v2 /i = f ■ = A 0° 0,99987 13,5956 1,00013 0,073553 0,07354 13 ..598 2 0,99997 13,5907 1,00003 73580 7358 13,591 4 1,00000 13,5857 1,00000 73607 7361 13,586 6 0,99997 13,5808 1,00003 73633 7363 13,581 8 0,99988 13,5759 1,00012 73660 7365 13,578 10 0,99973 13,5709 1,00026 73687 7367 13575 12 0,99952 13,5660 1,00048 73714 7368 13,572 14 0,99927 13,5611 1,00073 73740 7369 13,571 16 0,99897 13,5562 1,00103 73767 7369 13,570 18 0,99862 13,5513 1,00138 73794 7369 13,570 20 0,99823 13,5463 1,00177 73821 7369 13,570 22 0,99780 13,5414 1,00221 73847 7369 13,571 24 0,99732 13,5365 1,00268 73874 7368 13,573 hænger ned i Vand til en passende Dybde, frembringer man Ligevægt ved Tarering og noterer Tungens Ligevægtsstilling. Derpaa arre- teres Vægten, Vandet fjærnes, Legemet tages fra Vægtskaalen og hænges op i Traaden. Et Kar med Vand skydes nu op om Legemet, hvorved det maa passes, at Traaden kommer ligesaa dybt ned som før. Vandet omrøres, og naar det og Legemet kan antages at være i Temperaturligevægt, aflæses Vandets Tempe- ratur t. Derpaa frigør man Vægten og lægger Lodder paa, til Vægtskaalen faar samme Ligevægtsstilling som før. De paalagte Messinglodders Vægt q formindsket med deres Opdrift i Luften holdes nu i Ligevægt ved en Kraft lig Forskellen mellem Legemets Opdrift i Vand og i Luft. Forholdet er altsaa, som om det ud- drevne Vand og de sidst paalagte Lodder var afvejede mod hin- anden hver paa sin Vægtskaal, hvorfor det uddrevne Vands sande Vægt x findes ved Tabellen S. 63, med den til =1,0 svarende Værdi af k\ x = q-\-kq. Vandets Vægtfylde ft ved den iagttagne Temperatur t findes af ovenstaaende Tabel, saa at Legemets Rum- fang ved /° bliver „ ? + k(J vt =—-q—. ft Har man ved Vejning af Legemet vejet dette op med Messing-