Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FASTE LEGEMERS RUMFANG
189
lodder af Vægt finder man dets sande Vægt m—f> 4- kp, hvor
k' er Korrektionstallet svarende til Legemets Vægtfylde; denne
kan man ved Opsøgning af k' i Tabellen S. 63 sætte lig/A?. Man
faar nu Legemets Vægtfylde
, m p k'p r
d — — — :—7- Jt
q + kq
Exempel. For en Metalcylinder fandtes p -■ 126,9945 gr, 7 — >5,9935, t —
17°,3; Ophængningstraaden var 1/5 mm tyk. Tabellerne S. 63 og 188 give kp —
-j-0,0010, ^ = 4-0,0169 og ft =0,99875, hvorved faaes Vægtfylden d = 7,9221.
Af Vanskeligheder og Fejlkilder ved denne Bestemmelse skal
nævnes følgende. Der kan ved Vejningen i Vandet hænge Luft-
bobler ved Legemet og Traaden; saadanne Bobler maa omhyggelig
opspores og fjaernes. Der hænger Vand ved den Del af Tiaaden,
som ved Vægtens Svingninger forbigaaende dyppes ned, og Haar-
rørsvirkningen løfter Vand op om Traaden; det gælder om at gøre
denne Vandmængde ringe og ens ved begge Afvejninger; derfor
tages Traaden saa tynd som Forholdene tillade, og dens Overflade
renses for Fedt; den maa ikke være dobbelt (snoet eller sammen-
lagt), hvor den gaar gennem Overfladen. Kohlrausch har funden,
at en platineret og derpaa udglødet Platintraad giver en meget
ensartet Vedhængen af Vand. Er der ikke konstant Temperatur,
hvor man vejer, faar man vanskelig Temperaturen godt bestemt,
da man ikke kan omrøre Vandet under Vejningen. Vægtens Sving-
ninger dæmpes stærkt af Vandet; en hydrostatisk Vægt maa der-
for, i Modsætning til, hvad man ellers ønsker, helst have stort
Inertiemoment.
Et smaadelt Legemes Rumfang findes, ved at det indbringes
i et Pyknometer, som forøvrigt fyldes med Vand eller, om for-
nødent, med en anden Vædske af bekendt Vægtfylde. Man vejer
Legemet, det vejes op ved p gr. Pyknometret fyldt alene med
Vand vejes op ved Qj gr. Pyknometret fyldt ved samme Tem-
peratur, dels med Legemet dels med Vand, vejes op ved Q2 gr.
('For at se hvorledes man heraf kan finde den af Legemet fortrængte
Vandmængde x, tænke man sig Legemet og det vandfyldte Pyk-
nometer anbragte ved Siden af hinanden paa. samme Vægtskaal,
de vejes da op ved p -I- (?i- Dernæst bringes Legemet ned i Pyk-
nometret, og det uddrevne Vand bliver paa. Vægtskaalen, herved
forandres Ligevægten ikke; der vejes nu op ved <22 4- u, hvor u