Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
MAALING AF RUMFANG
er de Lodder, der kunne veje op mod det uddrevne Vand alene.
Man har følgelig
( 22 4-= <2i u — Qx—Q2 -4-p.
Det uddrevne Vands sande Vægt x findes altsaa ved
* = <2i — (?2 + / + — Q2 +/), •
hvor k findes i Tabellen S. 63 svarende til dx = 1,0. Har Pyk-
nometret haft forskellige Temperaturer tx og t2 ved de to Vej-
ninger, maa man til de Lodder, der bestemme x, føje et Led, som,
naar Vædsken er Vand, med Tilnærmelse kan skrives som cp —
(/2—fx hvor V er en afrundet Værdi for Pyk-
nometrets Rumfang, der kan findes ved fra Qx at trække det tomme
Pyknometers Vægt; fx og f2 er Vandets Vægtfylder ved /(0 og
/2° °£ 7 — V40000 er Glassets Udvidelseskoefficient. Legemets Rum-
fang ved /2° bliver
* (Ql — Q2 +PP- k{Qx — Q2 + <pff2.J
Er Pyknometrets Rumfang stort 1 Sammenligning med Lege-
mets, bliver Metoden usikker, da Fejlene ved de to Temperatur-
bestemmelser i saa Fald gøre sig stærkt gældende paa Grund af
det forholdsvis store Rumfang Vands Varmeudvidelse.
Et meget lille fast Legemes Vægtfylde kan findes, naar man
kan tilvejebringe en Vædske, hvori det netop svæver, og som alt-
saa har samme Vægtfylde som Legemet; bestemmes Vædskens
Vægtfylde, faar man ogsaa Legemets.
Maahng af Hulrum. Rumfanget af en Beholder til Afmaaling
af en Vædske kan være givet enten ved et Mærke, hvorefter
Vædskeo verfladen indstilles, eller ved Lukning med en indsleben
Prop, Plade eller Hane, hvorunder Rummet helt udfyldes. Et Rum
defineres desto bedre ved et Mærke, jo snævrere det er ud for
Mærket. Vædskeoverfladen er sædvanlig buet ved Karvæggen;
man indstiller i Reglen bedst efter Midten af Overfladen, ikke efter
det Sted, hvor den støder til Væggen. Paa en Maalekolbe fører
man i Reglen Mærket helt rundt om Halsen; man afpasser Vædske-
mængden saaledes, at Overfladen tangerer Mærkets Plan. Man vil
faa forskelligt Rum, eftersom den Vædske, hvis Rum man maaler,
har indbuet eller udbuet Overflade. Er Overfladen stor som i et
Maaleglas holder man Øjet i en saadan Højde, at den plane Del
af Overfladen viser sig som en ret Linie.