Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
190 MAALING AF RUMFANG er de Lodder, der kunne veje op mod det uddrevne Vand alene. Man har følgelig ( 22 4-= <2i u — Qx—Q2 -4-p. Det uddrevne Vands sande Vægt x findes altsaa ved * = <2i — (?2 + / + — Q2 +/), • hvor k findes i Tabellen S. 63 svarende til dx = 1,0. Har Pyk- nometret haft forskellige Temperaturer tx og t2 ved de to Vej- ninger, maa man til de Lodder, der bestemme x, føje et Led, som, naar Vædsken er Vand, med Tilnærmelse kan skrives som cp — (/2—fx hvor V er en afrundet Værdi for Pyk- nometrets Rumfang, der kan findes ved fra Qx at trække det tomme Pyknometers Vægt; fx og f2 er Vandets Vægtfylder ved /(0 og /2° °£ 7 — V40000 er Glassets Udvidelseskoefficient. Legemets Rum- fang ved /2° bliver * (Ql — Q2 +PP- k{Qx — Q2 + <pff2.J Er Pyknometrets Rumfang stort 1 Sammenligning med Lege- mets, bliver Metoden usikker, da Fejlene ved de to Temperatur- bestemmelser i saa Fald gøre sig stærkt gældende paa Grund af det forholdsvis store Rumfang Vands Varmeudvidelse. Et meget lille fast Legemes Vægtfylde kan findes, naar man kan tilvejebringe en Vædske, hvori det netop svæver, og som alt- saa har samme Vægtfylde som Legemet; bestemmes Vædskens Vægtfylde, faar man ogsaa Legemets. Maahng af Hulrum. Rumfanget af en Beholder til Afmaaling af en Vædske kan være givet enten ved et Mærke, hvorefter Vædskeo verfladen indstilles, eller ved Lukning med en indsleben Prop, Plade eller Hane, hvorunder Rummet helt udfyldes. Et Rum defineres desto bedre ved et Mærke, jo snævrere det er ud for Mærket. Vædskeoverfladen er sædvanlig buet ved Karvæggen; man indstiller i Reglen bedst efter Midten af Overfladen, ikke efter det Sted, hvor den støder til Væggen. Paa en Maalekolbe fører man i Reglen Mærket helt rundt om Halsen; man afpasser Vædske- mængden saaledes, at Overfladen tangerer Mærkets Plan. Man vil faa forskelligt Rum, eftersom den Vædske, hvis Rum man maaler, har indbuet eller udbuet Overflade. Er Overfladen stor som i et Maaleglas holder man Øjet i en saadan Højde, at den plane Del af Overfladen viser sig som en ret Linie.