Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
192 MAALING AF RUMFANG finde et fast Legemes Rumfang uden at sænke det i en Vædske, idet man først efter det ovenstaaende bestemmer Klokkens Rum- fang V. Derpaa indfører man Legemet under Klokken og gør et nyt Forsøg til Bestemmelse af det formindskede Rumfang V\. Lege- mets Rumfang vil være V— V\ (Volumenometer). VÆDSKERS VÆGTFYLDE. Py knometret er i sin simp- leste Form en Flaske med godt indsleben Glasprop. Af Hensyn til Temperaturudjævningen gør man Væggene tynde, dog ikke saa tynde, at mulige Trykforskelle indvendig og udvendig kan forandre Rumfanget kendelig. Ved en Vægtfyldebestemmelse vejer man først det tomme Pyknometer og bestemmer derpaa dets Rumfang ved to forskellige Temperaturer, den laveste lidt højere end Stue- temperaturen. For at hindre Udskillelsen af Luft i Pyknometret, udkoger man det Vand, der bruges ved Rummaalingen. Man til- bereder et Vandbad med en stor Mængde Vand /° varmt. Be- holdningen af udkogt Vand giver man samme Temperatur; Pyk- nometret sættes ned i Badet, og mens det staar der, fylder man det med Vand; da alle Dele paa den Maade i Forvejen have nær samme Temperatur, vil den fuldstændige Temperaturudjævning ske forholdsvis hurtig. Man omrører Badet og iagttager efter nogen Tids Forløb dets Temperatur /; denne antages som Pykno metrets Temperatur. Nu sættes Proppen i Pyknometret, som vil blive helt udfyldt, idet Overskuddet af Vand drives ud. Pyknometret inde- holder nu Vtft gr Vand, hvor Vt er Pyknometrets Rumfang ved P, f Vandets Vægtfylde; det er denne Vægt der skal findes ved den paafølgende Vejning. Man maa aftørre alt udvendigt Vand hurtigt og uden at varme Pyknometret med den aftørrende Haand, hvorefter Vejningen finder Sted. Har det tomme Pyknometer været vejet op ved p gr og det fyldte med P gr, da vil Differensen P — p gr være de Lodder, hvormed Vandet alene vilde vejes op, idet Glasmassens og Lod- derne /s Vægttab falde bort ved Subtraktionen; ved Tabellen S. 63 faar man derfor Vandets sande Vægt lig P—p\k(P—p\ hvor k svarer til dx = 1,0, og Pyknometrets Rumfang bliver Vt__P-pfkf>-p} ft Foretager man derpaa en Bestemmelse ved den højere Temperatur