Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

VÆDSKERS VÆGTFYLDE 193 faaes Vti ; derpaa findes Glassets Udvidelseskoefficient f ved Nu fyldes Pyknometret med den Vædske, hvis Vægtfylde d søges, og man gaar frem som før med Vandet. Er det fyldte Pyknometers Vægt nu (), Temperaturen £ og Korrektionstallet for Vægttabet k', faar man Q—/ 4- k' (<2 — __Q—((?—/) * Er & kun lidt forskellig fra /, behøver man ikke at bestemme Glas- sets Udvidelseskoefficient men kan regne den lig Vioooo. Det er vanskeligt ved det omtalte Pyknometer at sikre sig mod, at der før eller under Vejningen ved Opvarmning og dermed følgende Udvidelse undviger noget af den afmaalte Vædske. Man bruger derfor oftest andre Former (Fig. 93 a og b), hvor Pyknometret dannes af en Beholder, som udmunder i to snævre Rør; der er to Rør af Hensyn til Fyld- ning og Tømning. I Fig- 93 b er det ene Rør trukket ud i en Spids, mens det andet har et Mærke. Man fylder det ved Sugning gennem det tilspid- sede Rør, idet det andet Rør stikkes ned i Vædsken; derpaa lader man det hænge ned i Vandbadet som vist i Figuren. Vædsken vil paa Grund af Haarrørsvirkningen fylde det tilspidsede Rør helt. Naar Overfladen i det andet Rør ikke længere flytter sig, er Tem- peraturudjævningen færdig, og man lægger da et Stykke Filtrer- papir mod Mundingen af det spidse Rør; herved suges der Vædske ud, indtil Overfladen i det andet Rør standser ved det der anbragte Mærke. Efterfølgende Fordampning kan undgaaes ved at anbringe smaa Hætter over Rørmundingerne (se Fig. 93 a). En Glasbeholder kan forandre Vægt, dels ved at Overfladen optager Vanddamp fra Luften, dels ved at Vand i Berøring med Glasset optager Bestanddele derfra. Behandling med kogende Vand 13