Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
204 _______________ ____________ ELEKTRISKE MAALINGER X. Maaling af elektrisk Strømstyrke, Spæn- dingsforskel og Ledningsmodstand. AMPEREMETRET er et Maaleapparat, som ved en Visers Stilling til Inddelinger giver Styrken i Amperer af den Strøm, som sendes gennem Apparatet. Det skal kunne bruges i Nærheden af Dynamoer og Stærkstrømsledninger uden at paavirkes kendelig af den fra disse udgaaende Magnetkraft. Man kan derfor ikke bruge Virkningen af Strømmen paa en om en Axe drejelig Magnet [Kom- pasgalvanometer}. Sædvanlig benytter man den omvendte Ordning: en fast Magnet, i hvis Felt en af Strømlederen dannet Ramme er . anbragt drejelig om en fast Axe (Deprez- _____ _____ .... g’ d’Arsonvals Galvanometer eller Rammegal- I ■ > [. X... manometret}. NS i Fig. ioi er Polskoene > ZÄtäku f°r en Staalmagnet; de er udhulede SJ \ r Saa danne hver sin Del af en Cylinder- T flade; Rummet indenfor denne er næsten .... ... ... ... I ' r ; udfyldt af en fastsiddende Cylinder C af blødt _____ v____/Æ", Jærn; i det snævre Rum mellem de to Cylin- derflader dannes der et intensivt magnetisk Felt, hvis Magnetkraft i den største Del af Rummet er konstant og rettet ind mod Cylinderaxen. Lederen for Strømmen dannes af Vindinger af tynd, isoleret Kobbertraad, der vikles paa en let, rektangulær Ramme, hvis Overside ses i Figuren; Rammen er med meget ringe Gnidningsmodstand (Pinoler i Sten- lejer), bevægelig om en Axe, som falder sammen med Cylinder- axen, saaledes at Rammens lange Sider (jfr. Fig. 102) bevæge sig i det cylindriske Magnetfelt; Axen er saa nær som mulig lagt gennem Traadrammens Tyngdepunkt, hvorved Apparatets Visning- bliver uafhængig af dets Stilling. Strømmen føres til ved to fine Spiralfjedre, hvoraf den ene sees i Fig. 101 ; hver Fjeder er indad