Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

AMPEREMETER 205 forbunden med en Ende a.f Ledningstraaden, mens den uda.d er isoleret og fastgjort til Apparatets Stativ og ledende forbunden med en af dets to Klemskruer^ og K.. Ved Forbindelsen med Fjedrene bliver Rammen til en Snovægt, som vil drejes ud fra sin Ligevægtsstilling en Vinkel proportional med Momentet for de Kræfter, der virke paa Traadrammen. Er den Del af Traaden, som findes i Magnetfeltet, l cm lang, og er Feltkraften F, vil Rammen paavirkes af et Moment 1/so Ftla, hvor a er Rammens Bredde, i Strømstyrken i Amperer; Momentet og derfor ogsaa Udslaget er proportionalt med Strømstyrken, saalænge Rammen bevæger sig i det konstante Felt; man kan af den Grund afsætte Amperestregerne med lige store indbyrdes Afstande over en Vin- kel større end 90°. Er Vindingerne opviklede paa en Metalramtne, faar man en meget virksom Dæmpning af Rammens Svingninger ved de Induk- tionsstrømme, som Bevægelsen i det kraftige Pelt frembringer i den; Bevægelsen bliver derfor uden Vanskelighed aperiodisk (se S. 88), saa at Viseren strax viser Udslaget uden at gøre Sving- ninger om den ny Ligevægtsstilling. 1 Som ovenfor nævnt føres Strømmen til Rammen gennem de to spiralformede Fjedre; disse maa være tynde for ved deres Bøje- lighed at gøre Rammen let bevægelig; af den Grund kan man kun sende en svag Strøm gennem Rammens Vindinger. Vil man ind- rette et Amperemeter til stærkere Strømme, maa man derfor bruge en Shunt j i Fig. 101; Shunten anbringes sædvanlig indeni Appa- rate! som et uforanderligt Tilbehør dertil. Da Vindingerne saa- ledes med Shunten danne en sluttet Kreds, vil der fremkomme en Dæmpning ved Induktionsstrømme, som opstaa i Kredsen, naai Rammen svinger. SPEJLGALVANOMETRET er et Galvanometer, hvor der anbringes et lille Spejl i fast Forbindelse med den bevægelige Del, saa at dennes Drejninger kunne iagttages ved Spejlaflæsning; man tilsigter herved at opnaa større Følsomhed end den et Ampere- meter kan give; er den bevægelige Del en Magnet, hænger den i en Traad med den mindst mulige Snomodstand, sædvanlig et Silkespind, idet den faar sin Ligevægtsstilling ved Jordmagnetismen. Rammegalvanometret derimod er en Snovægt, hvor Ligevægten er betinget af Snomodstanden i den Traad, hvori Rammen hænger. Spejlgalvanometrets større Følsomhed er betinget af, at man kun