Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

2O6 ELEKTRISKE MAALINGER faar med smaa Udslagsvinkler at gøre, og af at man, da Apparatet ikke skal være transportabelt, kan have dets bevægelige Del hæn- gende i en tynd Traad, saa at man er fri for Gnidningsmodstand og derfor kan arbejde med mange Gange mindre Kræfter end i Amperemetret. Den lille Udslagsvinkel har for Kompasgalvano- metret den Betydning, at man kan lægge Vindingerne tæt omkring den ophængte Magnet og dog beholde en simpel Relation mellem Udslag og Strømstyrke (jvfr. S. 44). Bruges Rammegalvanometret, opnaar man ved det lille Udslag, at man kan udfylde næsten hele den konstante Del af Feltet med Vindinger, uden at disse komme ud deraf, naar Rammen svinger ud. I Fig. 102 er vist et Spejlgalvanometer; N og .S er de udhulede Polsko for en Staal- magnet; mellem dem og Jærncylindren C er Rammen med Spejlet f anbragt, hængende i en tynd Metaltraad, som fører Strømmen til; Strømmen føres videre gennem den tynde, skruesnoede Traad under Rammen. Man kan drive Følsomheden betydelig videre med Kompasgalvanometret end med Rammegalvano- metret, fordi man ved at bruge astatisk Dobbelt- naal og ved at svække det jordmagnetiske Felt kan formindske saa at sige uden Grænse den Kraft, der bruges til at holde Strømmens Virkning i Lige- vægt. Derimod kan man, af Hensyn til Traadram- mens Vægt, ikke uden Grænse formindske Snomod- standen i Rammegalvanometret. Kompasgalvano- metrets Anvendelse er i de senere Aar bleven stærkt begrænset paa Grund af de mange Stærkstrømsledninger, man nu bruger, og særlig efter den udbredte Anvendelse i større Byer af elektriske Sporveje, hvor Skinnerne bruges som Tilbageledning for Strømmen; fra disse udbreder der sig Jordstrømme i vide Kredse, som frem- kalde idelige Perturbationer i det jord magnetiske Felt. Kun ved at omgive Galvanometret helt med et tykvægget Hylster af blødt Jærn kan man gøre sig uafhængig af disse Forstyrrelser (Panser- galvanometret). Et Galvanometers Følsomhed F er bestemt ved F=lfi^, hvor z0 er den Strøm, der fremkalder et Udslag lig 1 Inddelings- enhed, f. Ex. i mm ved Spejlaflæsning. En Strøm af Styrke i giver da et Udslag z/z0 — Fi Enheder. Nu kan der i et Galva- nometer af en given Type lægges flere eller færre Vindinger, eftersom man vikler med tyndere eller tykkere Traad; jo flere