Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

2O8 ELEKTRISKE MAALINGER man et lille Inertiemoment for den bevægelige Del for ved kort Svingningstid og virksom Dæmpning at fremskynde Iagttagelsen af Ligevægtsstillingen. Det omvendte er Tilfældet, naar man skal iagttage det første Udsving i Galvanometret; da gælder det om, at Bevægelsen ud til Yderstillingen er langsom, for at man kan faa Tid til at iagttage denne. I et Galvanometer til saadant Brug giver man derfor den bevægelige Del et stort Inertiemoment; det kaldes ballistisk paa Grund af Analogien med det ballistiske Pen- dul; det bruges til Maaling af i kort Tid udladede Elektricitets- mængder, som i Galvanometret fremkalder een en lige saa kort Tid varende Stødvirkning. Det herved fremkaldte første Udsving a, er ifølge S. 116 proportionalt med det i den korte Tid t meddelte Bevægelsesmængdemoment Ico, idet ax — nIa>/Hx&, naar der ingen Dæmpning er. Er der Dæmpning, beregnes første Udsving a} ved Ligningen S. 91 som den Værdi for der gør co — o første Gang efter Tiden Nul. Man faar ax — ^ax, hvor > 1 er en Kon- stant, som alene afhænger af Dæmpningsforholdet. Er Dæmp- ningen undersøgt (S. 92), kan man derfor af det iagttagne Udsving regne sig til det Udsving a]; man vilde have faaet uden Dæmpning. I nedenstaaende Tabel findes Værdier for z; svarende til forskellige Dæmpningsforhold f= azn/« n+i. log f f 7J log f f log f f 0,00 1,000 1,047 1,0000 0,16 1,445 1,1859 o,32 2,089 1,3694 0,02 1,0231 1,0463 0,18 1,514 1,585 1,2091 0,34 2,188 1,3918 0,04 0,06 1,096 0,20 1,2324 0,36 2,291 1,4140 1,4360 1,148 1,0694 0,22 1,660 1,2555 0,38 2,399 0,08 1,202 1,0927 0,24 1,738 1,820 1,2785 0,40 2,512 2,630 1,4578 0,10 1,259 1,318 1,1160 1,1393 0,26 1,3014 0,42 1,4794 0,12 0,28 1,905 1,3242 0,44 2,754 1,5008 0,14 1,380 1,1626 0,30 1,995 1,3469 0,46 2,884 1,5219 For ikke at forringe Følsomheden indrettes det ballistiske Gal- vanometer med ringe Dæmpning; derfor vil Spejlet vedblive at svinge længe efter at første Udsving er iagttaget, og man kan ikke gøre en ny Iagttagelse, før det atter er kommen i Ro. Ved Rammegalvanometret undgaar man denne Ulæmpe ved at kortslutte Galvanometerledningen strax efter Iagttagelsen; herved vil der sæd- vanlig opstaa en saa stærk Dæmpning, at Spejlet kommer i Ro efter faa Svingninger.