Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

SHUNT 209 Dæmpningen kan i Kompasgalvanometret opnaaes ved Fou- caultske Strømme i en udhulet Kobberblok, indeni hvilken Mag- neten svinger; herved forringes dog Følsomheden, da Kobberet holder Vindingerne i Afstand fra Magneten. I følsomme Galvano- metre bruges derfor Luftdæmpning, idet man anbringer lette Vinger i Forbindelse med Magneten, men udenfor Traadrullerne. I Rammegalvanometret faar man, sotn nævnt S. 205, let en kraftig Dæmpning ved at opvikle Ledningen paa en Metalramme; vil man undgaa Dæmpningen, afbryder man Rammen et Sted ved en Isolator; desforuden har man, naar Kredsen er sluttet, en Dæmp- ning fra Vindingerne, som er forskellig efter den ydre Modstand ; dette er en Ulæmpe ved det ballistiske Galvanometer, idet et og samme Udsving i Henhold til hosstaaende Tabel faar forskellig Be- tydning efter Kredsens Modstand. Shunt bruges i Forbindelse med Galvanometret forat gøre dette anvendeligt overfor stærkere Strømme end dem det uden Shunten kan modtage. Er Shuntens Modstand Ri°>, R/w, Rpw . . ., hvor R er Galvanometrets Modstand, bliver Ud- slagets Betydning henholdsvis 10, 100, IOOO . . . Gange saa stor som den er uden Shunten. Den i Fig. 103 viste Shunts Værdi kan forandres, ved at man flytter en Messingprop mellem de viste Kontaktstykker; tjærnes Proppen, er Galvanometret ushuntet. Galvanometerledningen dan- nes af Kobber for at opnaa den af Kobberets store Ledningsevne betingede Følsomhed; da man ikke har det Hensyn at tage over- for Shunten, dannes den af en modstandskonstant Legering som Manganin. Hermed følger rigtignok den Ulæmpe, at det shuntede Galvanometers Udslags Betydning varierer med Luftens Temperatui, fordi denne har Indflydelse paa Kobberets, men ikke paa Manga- ninets Modstand og saaledes forrykker det rette Forhold mellem disse Modstande; men man vilde med en Kobbershunt jævnlig faa en endnu større Indflydelse, som tilmed ikke altid kunde kontrol- leres, paa Grund af Strømvarmen; da den afhænger af Strømmens Kvadrat, vil den nemlig opvarme Shunten stærkere end Galvano- meterledningen, medmindre man giver Shunten et meget stort Tværsnit, hvorved den bliver tung, omfangsrig og kostbar. Ayrton og Mather have indrettet en Shunt af den i Fig. 104 viste Konstruktion. Mellem de med 1/i, V10, V100, Viooo og d 14 Fig. 103