Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
210 ELEKTRISKE MAALINGER mærkede Messingklodser findes indskudt Modstandene 9000, goor 90 og 10 Ohm; en Messingskinne ab kan ved en Messingprop for- bindes med enhver af Klodserne. Galvanometret forbindes med de to Klemmer d og c, mens Strømmen føres til ved a og d. Naar Proppen staar ved Vi er Strømmen i i Galvanometret lig med 10000/(2? + 10000) Gange Hovedstrømmen 7, idet Galvano- metermodstanden er R Ohm; naar R ikke er meget stor, forringes Følsomheden kun lidt herved, men flyttes Proppen efterhaanden til hver af de følgende Klodser, bliver Følsomheden hver Gang for- ringet til 1/io af hvad den var ved den foregaaende, uanset Gal- vanometermodstandens Værdi; forsaaviclt er samme Shunt lige godt anvendelig overfor alle Galvanometre, mens Modstandene i en al- mindelig Shunt, der forbindes saaledes som vist i Fig. 103, maa afpasses særlig efter hvert Galvanometer forat tidele Følsomheden. MAALING AF VEXELSTRØM. Sender man en Vexelstrøm gennem et almindeligt Kompas- eller Rammegalvanometer, vil de hurtig skiftende, modsatte Virkninger ophæve hinanden, saa at der intet Udslag fremkommer. Men hvis man indretter et Galvanometer med en meget kort Svingningstid og saaledes, at man kan variere denne Tid, da vil man faa en forholdsvis stærk Virkning, naar man opnaar en Svingningstid lig Perioden i Vexelstrømmen; da vil nemlig den bevægelige Del komme i Svingninger, og den vil følges saaledes med Strømvexlingen, at den faar en Impuls til Forstærkelse af hver Svingning; Størrelsen af Udsvinget vil blive konstant, naar det fra Strømmen modtagne Arbejde bliver lig det til Luftmodstand og andre Modstande afgivne Arbejde. Man har grundet Maaleapparater herpaa, Vibrationsgalvanometre. Den Varmemængde, en Vexelstrøm i udvikler i hvert sek ved at gennemløbe en Leder af Modstand z, er Q =------Er 4> .'0 Lederen en tynd Traad, vil denne hurtig faa en stationær Tempe- ratur betinget af, at den til Omgivelserne i hvert sek afgivne Varme- mængde er lig den modtagne. Temperaturoverskuddet er tilnær- melsesvis proportionalt med ovenstaaende Integral; ogsaa herpaa. har man grundet Maaleapparater for Vexelstrøm. Fie. 104