Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
ELEKTRISKE MAALINGER
mærkede Messingklodser findes indskudt Modstandene 9000, goor
90 og 10 Ohm; en Messingskinne ab kan ved en Messingprop for-
bindes med enhver af Klodserne. Galvanometret forbindes med
de to Klemmer d og c, mens Strømmen føres til ved a og d.
Naar Proppen staar ved Vi er Strømmen i i Galvanometret lig
med 10000/(2? + 10000) Gange Hovedstrømmen 7, idet Galvano-
metermodstanden er R Ohm; naar R ikke er meget stor, forringes
Følsomheden kun lidt herved, men flyttes Proppen efterhaanden til
hver af de følgende Klodser, bliver Følsomheden hver Gang for-
ringet til 1/io af hvad den var ved den foregaaende, uanset Gal-
vanometermodstandens Værdi; forsaaviclt er samme Shunt lige godt
anvendelig overfor alle Galvanometre, mens Modstandene i en al-
mindelig Shunt, der forbindes saaledes som vist i Fig. 103, maa
afpasses særlig efter hvert Galvanometer forat tidele Følsomheden.
MAALING AF VEXELSTRØM. Sender man en Vexelstrøm
gennem et almindeligt Kompas- eller Rammegalvanometer, vil de
hurtig skiftende, modsatte Virkninger
ophæve hinanden, saa at der intet
Udslag fremkommer. Men hvis man
indretter et Galvanometer med en
meget kort Svingningstid og saaledes,
at man kan variere denne Tid, da vil
man faa en forholdsvis stærk Virkning,
naar man opnaar en Svingningstid lig Perioden i Vexelstrømmen;
da vil nemlig den bevægelige Del komme i Svingninger, og den
vil følges saaledes med Strømvexlingen, at den faar en Impuls til
Forstærkelse af hver Svingning; Størrelsen af Udsvinget vil blive
konstant, naar det fra Strømmen modtagne Arbejde bliver lig det
til Luftmodstand og andre Modstande afgivne Arbejde. Man har
grundet Maaleapparater herpaa, Vibrationsgalvanometre.
Den Varmemængde, en Vexelstrøm i udvikler i hvert sek ved
at gennemløbe en Leder af Modstand z, er Q =------Er
4> .'0
Lederen en tynd Traad, vil denne hurtig faa en stationær Tempe-
ratur betinget af, at den til Omgivelserne i hvert sek afgivne Varme-
mængde er lig den modtagne. Temperaturoverskuddet er tilnær-
melsesvis proportionalt med ovenstaaende Integral; ogsaa herpaa.
har man grundet Maaleapparater for Vexelstrøm.
Fie. 104