Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEXELSTRØM
211
Sædvanlig benyttes dog Elektrodynamometret, bestaaende af
en eller to faste Traadruller med lodrette Vindinger og en i en
Bifilar- eller Torsionsophængning ophængt Traadrulle, hvis lodrette
Vindinger i Ligevægtsstillingen er vinkelrette paa den faste Rulles
(Fig. 105). Lader man en konstant Strøm af Styrke z gaa gennem
begge Ruller, vil den bevægelige paavirkes af et Moment H, der
er proportionalt med z2, H-EN1. Udslaget a bliver altsaa pro-
portionalt med Strømmens Kvadrat. Sender man en Vexelstrøm
i gennem Rullerne, bliver Momentets Middelværdi for Tidsrummet t
i d
H = K^Xiddt. Det endelige Udslag afhænger af Grænseværdien
i Jo
for dette Udtryk svarende til / = 00. Er Strømmen en Sinusstrøm,
i = i sin bt, hvor ix er Strømmens største Værdi, mens Perioden
er T-—Zidb, bliver nævnte Grænseværdi lig V2 Ki\, og Udslaget
idet D er en Konstant, som kan bestemmes ved at
sende en ved et Galvanometer maalt Jævnstrøm gennem Elektro-
dynamometret; har den Styrken 1, faaes et Udslag a = Di1. Dy-
namometrets Følsomhed er lig Dr, den aftager altsaa
med Strømmens Styrke; derfor egner Dynamometret
sig ikke til som »Nulinstrument« at paavise Ligevægt Äpffi
mellem de E. K. i en Leder; hertil kan Vibrations-
galvanometret eller Telefonen bruges. Ved Elektro- WLl 1/
nt
dynamometret faar man Størrelsen ^e = [1/Az2 dt^ be- Fig. 105
steint; den kaldes den effektive Strømstyrke, fordi man ofte faar
den at regne med, naar man vil udregne det Arbejde, en Vexel-
strøm udfører i sin Leder.
MAALING AF SPÆNDINGSFORSKEL. Spændingsforskellen
mellem to Punkter af en Leder kan findes ved at man forbinder
Punkterne med to indbyrdes isolerede Ledere, saaledes de to Kva-
drantpar i et Elektrometer eller de to Belægninger i en Konden-
sator. Herved afgives der til Lederparret en Elektricitetsmængde,
som er proportional med Lederparrets Kapacitet og med den søgte
Spændingsforskel; denne sidste Andes derfor, ved at man iagttager
en Virkning af den afgivne Elektricitetsmængde.
I Kvadrantelektrometret benytter man den elektrostatiske Virk-
ning fra Kvadrantparrenes Ladninger paa Viseren, som man giver
en konstant Spænding Fo; Udslagets Proportionalitet med Spæn-
dingsforskellen er betinget af, at er stor i Sammenligning med
14*