Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
VEXELSTRØM 211 Sædvanlig benyttes dog Elektrodynamometret, bestaaende af en eller to faste Traadruller med lodrette Vindinger og en i en Bifilar- eller Torsionsophængning ophængt Traadrulle, hvis lodrette Vindinger i Ligevægtsstillingen er vinkelrette paa den faste Rulles (Fig. 105). Lader man en konstant Strøm af Styrke z gaa gennem begge Ruller, vil den bevægelige paavirkes af et Moment H, der er proportionalt med z2, H-EN1. Udslaget a bliver altsaa pro- portionalt med Strømmens Kvadrat. Sender man en Vexelstrøm i gennem Rullerne, bliver Momentets Middelværdi for Tidsrummet t i d H = K^Xiddt. Det endelige Udslag afhænger af Grænseværdien i Jo for dette Udtryk svarende til / = 00. Er Strømmen en Sinusstrøm, i = i sin bt, hvor ix er Strømmens største Værdi, mens Perioden er T-—Zidb, bliver nævnte Grænseværdi lig V2 Ki\, og Udslaget idet D er en Konstant, som kan bestemmes ved at sende en ved et Galvanometer maalt Jævnstrøm gennem Elektro- dynamometret; har den Styrken 1, faaes et Udslag a = Di1. Dy- namometrets Følsomhed er lig Dr, den aftager altsaa med Strømmens Styrke; derfor egner Dynamometret sig ikke til som »Nulinstrument« at paavise Ligevægt Äpffi mellem de E. K. i en Leder; hertil kan Vibrations- galvanometret eller Telefonen bruges. Ved Elektro- WLl 1/ nt dynamometret faar man Størrelsen ^e = [1/Az2 dt^ be- Fig. 105 steint; den kaldes den effektive Strømstyrke, fordi man ofte faar den at regne med, naar man vil udregne det Arbejde, en Vexel- strøm udfører i sin Leder. MAALING AF SPÆNDINGSFORSKEL. Spændingsforskellen mellem to Punkter af en Leder kan findes ved at man forbinder Punkterne med to indbyrdes isolerede Ledere, saaledes de to Kva- drantpar i et Elektrometer eller de to Belægninger i en Konden- sator. Herved afgives der til Lederparret en Elektricitetsmængde, som er proportional med Lederparrets Kapacitet og med den søgte Spændingsforskel; denne sidste Andes derfor, ved at man iagttager en Virkning af den afgivne Elektricitetsmængde. I Kvadrantelektrometret benytter man den elektrostatiske Virk- ning fra Kvadrantparrenes Ladninger paa Viseren, som man giver en konstant Spænding Fo; Udslagets Proportionalitet med Spæn- dingsforskellen er betinget af, at er stor i Sammenligning med 14*