Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

212 ELEKTRISKE MAALINGER Spændingerne i de to Punkter. Følsomheden voxer mecl Ko. Man har indrettet tekniske Maaleapparater, statiske Voltmetre, analoge med Kvadrantelektrometrqt, til Maaling af Spændingsforskelle paa flere hundrede Volt, hvor Virkningen er saa stor, at Udslaget kan aflæses ved en Visers Bevægelse over en Gradbue. Bruges Kondensatoren til Spændingsmaaling, kan man finde •den med Spændingsforskellen proportionale Elektricitetsmængde ved at sende den gennem et ballistisk Galvanometer saaledes, at man enten lader eller udlader Kondensatoren gennem Galvanometerled- ningen; i sidste Tilfælde kan der ske Elektricitetstab ved mangel- fuld Isolation i den Tid der forløber mellem Ladning og Udladning. Det maa i hvert Tilfælde undersøges, om Afgivelsen af den Elektricitetsmængde, som tjener ved Maalingen, har haft nogen kendelig Indflydelse paa Størrelsen af Spændingsforskellen i den undersøgte Leder. Kondensatormaalingen er betydelig følsommere end Elektrometermaalinger, men Elektricitetsforbruget er ogsaa meget større. Man kan maale Spændingsforskelle paa Grundlag af Ohms Lov: i en Leder med Modstand r Ohm, som fører en Strøm af Styrke i Amperer, opstaar der en Spændingsforskel e — ir\ herved kan Spændingsmaalingen grundes paa Iagttagelse af Ligevægtsstillingen i et Galvanometer, hvad der giver en betydelig større Nøjagtighed end Iagttagelsen af det ved Udladning af en Kondensator frem- bragte første Udsving i det ballistiske Galvanometer. Voltmeter. Gaar der en Strøm af Styrke i gennem et Am- peremeter med Modstand r, vil* der være en Spændingsforskel e — ir mellem Amperemetrets Klemmer. Apparatet kan inddeles til umiddelbart at vise denne Spændingsforskel og kaldes da Volt- meter. Forbindes Voltmetrets Klemmer med de to Punkter af en Leder, hvis Spændingsforskel søges, gaar der en vedvarende Strøm bort fra disse Punkter; herved bliver Spændingsforskellen en anden end den var før Forbindelsen, og Maalingen har derfor sædvanlig kun da Interesse, naar denne Ændring er enten forsvindende lille eller dog saa lille, at man kan korrigere for den; dette kan være Tilfældet, naar Voltmetrets Modstand er mange Gange større end Modstanden mellem Punkterne, hvis Spændingsforskel søges. Jo følsommere Voltmetret er som Amperemeter betragtet, des større Modstand kan man give det, og des korrektere er det som Spæn- dingsmaaler. Voltmetret har ofte som Tilbehør en Modstands- kasse (Fig. 106), der ved Omstilling af en Prop kan give Mod-