Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MAAL1NG AF SPÆNDINGSFORSKEL
213
stande af Værdi 9/ eller 99z eller 999^ o. s. v. som Tillæg
til dets egen Modstand r. Tillægsmodstanden R forbindes i
Række med Voltmetret, hvis Udslags Betydning derved forøges
til det 10 eller 100 eller 1000 dobbelte, idet e = z {r + R\ Medens
et ushuntet Amperemeters Visning er uafhængig af Temperaturen,
gælder dette ikke Voltmetret; dets Udslag er alene afhængigt af
z, medens Spændingen e = ir tillige afhænger af Modstanden r,
der varierer kendelig med Temperaturen, fordi r af Hensyn til
Følsomheden maa dannes af Kobber. Ved at bruge Tillægsmod-
standene opnaar man at kunne maale højst for-
skellige Spændingsforskelle med det samme Volt-
meter.
Strømspændingsmetoden (Kompenscitionsapparcit).
Sender man en Strøm af uforanderlig Styrke 1 gennem
en Leder AB (Fig. 107), vil Spændingen i Lederen
falde fra A hen mod B, saaledes at Spændingsfor-
skellen e mellem A og et Punkt C af Lederen ei
proportional med Lederens Modstand r mellem A og
C, e = ir. Man kan paa den Maade fremstille Spæn-
dingsforskelle af ønsket Størrelse til Brug ved Spæn-
dingsmaalinger. Ved Strømspændingsmetoden kan man
Woltl
c- 999r- A
99.
AWVß
Fig. 106
ZL
maale med
betydelig større Nøjagtighed end ved Elektrometer eller Konden-
sator, og Maalingen kan foretages uden at den undersøgte Leder
afgiver nogen kendelig Strøm. Apparatet er noget mere sammen-
Fig. 107
sat end ved de andre Metoder; det be-
nævnes Koinpensationsapparat.
AB (Fig. 108) er en Leder, hvis
Ledningsmodstand er kendt for hver
enkelt Dels Vedkommende. L er den
Leder, hvis Spændingsforskel i Punk-
terne p og n søges. Den konstante Strøm i sendes gennem AB
i en saadan Retning, at A og p faa samme Spændingsfortegn;
disse to Punkter forbindes ved en Ledningstraad. I Ledningen fra
n indskydes en Strømslutter t og et følsomt Galvanometer G\
Ledningen fortsættes til en Kontakt k, der kan bringes i Forbin-
delse med Lederen AB i et saadant Punkt C, at man mellem A
og C faar en Strømspænding ir, der er lig den søgte Spændings-
forskel e i Z; om det er Tilfældet kan sees, ved at man slutter
Forbindelsen ved /; hvis<? = z>, gaar der herved ingen Strøm over
i Sideledningen, og Galvanometret gør intet Udslag. Man arbejder