Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
MAAL1NG AF SPÆNDINGSFORSKEL 213 stande af Værdi 9/ eller 99z eller 999^ o. s. v. som Tillæg til dets egen Modstand r. Tillægsmodstanden R forbindes i Række med Voltmetret, hvis Udslags Betydning derved forøges til det 10 eller 100 eller 1000 dobbelte, idet e = z {r + R\ Medens et ushuntet Amperemeters Visning er uafhængig af Temperaturen, gælder dette ikke Voltmetret; dets Udslag er alene afhængigt af z, medens Spændingen e = ir tillige afhænger af Modstanden r, der varierer kendelig med Temperaturen, fordi r af Hensyn til Følsomheden maa dannes af Kobber. Ved at bruge Tillægsmod- standene opnaar man at kunne maale højst for- skellige Spændingsforskelle med det samme Volt- meter. Strømspændingsmetoden (Kompenscitionsapparcit). Sender man en Strøm af uforanderlig Styrke 1 gennem en Leder AB (Fig. 107), vil Spændingen i Lederen falde fra A hen mod B, saaledes at Spændingsfor- skellen e mellem A og et Punkt C af Lederen ei proportional med Lederens Modstand r mellem A og C, e = ir. Man kan paa den Maade fremstille Spæn- dingsforskelle af ønsket Størrelse til Brug ved Spæn- dingsmaalinger. Ved Strømspændingsmetoden kan man Woltl c- 999r- A 99. AWVß Fig. 106 ZL maale med betydelig større Nøjagtighed end ved Elektrometer eller Konden- sator, og Maalingen kan foretages uden at den undersøgte Leder afgiver nogen kendelig Strøm. Apparatet er noget mere sammen- Fig. 107 sat end ved de andre Metoder; det be- nævnes Koinpensationsapparat. AB (Fig. 108) er en Leder, hvis Ledningsmodstand er kendt for hver enkelt Dels Vedkommende. L er den Leder, hvis Spændingsforskel i Punk- terne p og n søges. Den konstante Strøm i sendes gennem AB i en saadan Retning, at A og p faa samme Spændingsfortegn; disse to Punkter forbindes ved en Ledningstraad. I Ledningen fra n indskydes en Strømslutter t og et følsomt Galvanometer G\ Ledningen fortsættes til en Kontakt k, der kan bringes i Forbin- delse med Lederen AB i et saadant Punkt C, at man mellem A og C faar en Strømspænding ir, der er lig den søgte Spændings- forskel e i Z; om det er Tilfældet kan sees, ved at man slutter Forbindelsen ved /; hvis<? = z>, gaar der herved ingen Strøm over i Sideledningen, og Galvanometret gør intet Udslag. Man arbejder