Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

214 ELEKTRISKE MAALINGER saaledes, at man lægger Kontakten k mod AB i et vilkaarligt Punkt og slutter t kun i saa lang Tid som behøves for at se til hvilken Side Udslaget i G gaar; derpaa flytter man Kontakten, idet man ved kortvarige Strømslutninger efterhaanden prøver sig frem til den rigtige Stilling. Hvis man kender Strømstyrken z i Amperer og Modstanden r i AC i Ohm, finder man umiddelbart e i Volt; herefter er Kom- pensationsapparatet S. 156 til termoelektrisk Maaling indrettet; i dette Apparat er dog Modstanden r forudsat konstant, mens man varierer Strømstyrken i, indtil e — ir. Ved Normalmaalinger gør man sig uafhængig af Kendskabet til idet man kun benytter Strømspændingen som Mellemled ved Sammenligningen mellem den søgte Spændingsforskel e og den bekendte Spændingsforskel e} ved Polerne af et Normalelement (dobbelt Kompensation). Det sker derved, at man først indskyder Normalelementet paa Z’s Plads og finder den til dets E. K. e} svarende Modstand rj derpaa indskyder man den undersøgte Leder og finder den dertil hørende Modstand r; man vil da have den søgte Spændingsforskel r Fig. 108 6 rx forudsat, at Strømmen i har holdt sig konstant; det prøves ved paa ny at indskyde Normalelementet. Man behøver kun at kende for- holdet mellem Modstandene, ikke deres absolute Værdier. Er AB en »Maaletraad«, d. v. s. en over en Maalestok udspændt Led- ningstraad af modstandskonstant Materiale, faar man efter fornødne Korrektioner for Uligheder i Traaden, Forholdet r\rx lig Forholdet mellem to Længder AC og ACX. Ved Brugen af Maaletraad op- naar man ikke større Nøjagtighed end den, Længdemaalingen kan give; vil man ikke nøjes dermed, danner man Forbindelsen mellem A og B af afdelte, enkeltvis udmaalte Traade som i en Modstands- kasse. Maalingens Paalidelighed er betinget af, at Strømmen holder sig konstant; det opnaaes bedst naar den er svag, en lille Brøkdel af i Amp., og naar den frembringes af Akkumulatorer. Maaler man større elektromotoriske Kræfter, f. Ex. omkring 1 Volt, maa af den Grund Modstanden r være stor, saa at man ogsaa derved er henvist til at anbringe Modstandene som i en Modstandskasse. ^Metodens Følsomhed findes ved at beregne Strømstyrken ix i Sideledningen for det Tilfælde at der ikke er Ligevægt. An-