Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
LIBELLEN 23 og retter ved den første Skrue den Fejl, der maatte være kommen ind ved Drejningen af de to andre. Man kan prøve, om Libellen er retstillet til sit Underlag, naar man har den paa den ovennævnte Glasplade. Har man stillet Libellen paa Nul ved Hjælp af Pladens Stilleskruer, vender man den, saa at den danner en Vinkel paa i8o° med sin forrige Stilling; det kaldes at omlægge Libellen. Afviger herefter Boblen fra sin Nulstilling, forandrer man saa meget paa Libellens Stilleskruer, at den halve Afvigelse ophæves, hvorefter man gentager Prøven. Er Libellen ikke helt retstillet, kan den dog vise, om en plan Flade er vandret, thi Kendetegnet derpaa er, at Boblen har samme Stilling til Inddelingerne, hvordan man end retter den paa Fladen; man maa dog sikre sig, at Manglen paa Retstilling ikke er saa stor, at Boblen er bleven ufri ved at støde mod Rørets Endeflader. Libellen bruges meget hyppig til Lodretstilling af en Om- drejningsaxe. Føres Libellen med under Omdrejningen, vil Axen være lodret, hvis Boblen staar ens til Inddelingerne efter enhver Drejning. Axens og Libellens Indstilling sker ganske som ovenfor omtalt for Pladens Vedkommende. Libellens Følsomhed maales ved Krumningsradius for det lod- rette Længdesnit gennem Rørets øverste Punkt. Boblen vil ligge symmetrisk til den lodrette Radius til dette Snit; ved en For- andring i Hældning vil Boblen derfor flytte sig et Stykke lig den Bue, som Radiens Endepunkt beskriver. Man kan finde Krum- ningsradius ved at give Libellen en Hældning af bekendt Størrelse og iagttage Boblens deraf følgende Flytning. En Katetometerkikkert blev rettet mod et Punkt, der laa 1,70 m fra Kikkertens vandrette Omdrejningsaxe. Derpaa blev Kikkerten drejet saa meget om sin vandrette Axe, at Libelle- boblen flyttede sig 7 Inddelinger. Herved bragtes Kikkerten til at sigte 2A mm over Punktet. Af det givne følger, at Libellen er bleven drejet en Vinkel <f> = 2/s : 1700 = 2/5ioo Kaldes Libellens Krumningsradius R, bliver endvidere, idet hver Libelleinddeling fandtes lig 2 mm, <p-R = 14 mm, R = 35700 mm Krumningsradien er altsaa 35,7 m. Det er ofte saa, at et Instrument ved Brugen skal have en bestemt Stilling til det vandrette Plan; denne Stilling kan man