Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
24 LÆNGDEMAALING gøre kendelig ved at anbringe to paa hinanden vinkelrette Libeller i fast Forbindelse med Instrumentet, og den kan tilvejebringes, naar dette bæres af 3 lodrette Skruer (Stilleskruer), som man for- Libeller vise Nul. Ved grovere Indstillinger kan de to Rørlibeller erstattes af en stiller, indtil begge Fig. 10 enkelt Daaselibelle, som bestaar af en flad Metaldaase, der er tæt lukket med et svagt buet rundt Glas (Fig. 10), og som paa en lille Boble nær er udfyldt med en Vædske. I Glasfladen er der om Midten ætset en Cirkel, efter hvilken Boblen indstilles. Katetometret. Naar man ved Sigtning vil maale Afstanden mellem to Punkter, maa man som før nævnt have disses For- bindelseslinie parallel med Maalestokken. Dette opnaaes, naar der sigtes paa nogenlunde Afstand, lettest og sikrest ved at gøre begge Retninger lodrette. Heri ligger en af Grundene til, at Katetometret er et saa anvendeligt Maaleapparat. En anden Grund er, at man kan bruge Katetometret til Maaling af to Punkters Højdeforskel, selv om Punkterne ikke ligge i samme lodrette Linie, en Maaling, der hyppig falder for ved fysiske Arbejder. Katetometret bestaar af en lodret Støtte, som bæres af en svær Trefod paa tre Stilleskruer, i hvilken den kan drejes om en Axe, som er godt bestemt ved en omhyggelig Afclrejning af de Flader, der bevæges mod hinanden. Paa Støtten er afsat en Maalestok, og udenom den er lagt et Hylster, som kan forskydes op og ned men er hindret i at drejes om Støtte^. Hylsteret bærer en Kikkert, som er bevægelig om en jédrét Axe; den holdes i Stilling ved en Skrue s, ved hvilken man kan forandre dens Hældning. Ved en paa Kikkerten anbragt Libelle ser man, om Kikkertens geometriske Axe er vandret. En Nonie n er fæstet til Hylstret, den viser paa Maalestokken Kikkertaxens Højde. For at kunne indstilles fint i den rette Højde og for at kunne fastholdes, naar Højden er funden, er Kikkertens Hylster for- bunden ved en lodret Finskrue med et andet lavere siddende Hylster, som spændes fast til Støtten ved en Spændeskrue t. Vil man sigte til et Punkt, bringer man Kikkerten i Højde dermed, idet man løsner Spændeskruen og løfter eller sænker begge Hylstere; har man omtrent den rette Højde, spændes det nederste Hylster