Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

KATETOMETRET 2S fast, hvorefter man ved Skruen stiller Kikkerten vandret og ved Drejning paa Finskruen indstiller den i den rette Højde. Naar man skal bruge Katetometret, stiller man paa den S. 23 omtalte Maade Støttens Omdrejningsaxe lodret ved Kikkertlibellens Hjælp. Kikkert- axen maa forud for ethvert Sigte stilles vandret. Da man kommer til at sigte til Punkter i forskellige Afstande, som ikke ere mange Gange større end Objek- tivets Brændvidde, og da Traadkorset i ethvert Tilfælde skal ligge i Billedplanet, maa man hyppig forandre Traadkors- rørets Udtræk; herved er der en Mu- lighed for, at den optiske Axe forrykkes. Hvis den deraf følgende Fejl kan faa Betydning (den søges forringet ved at give Røret en omhyggelig Styring), maa man paa den S. 21 omtalte Maade bringe Sigteaxen til at falde sammen med Kik- kertens geometriske Axe; det er nemlig den sidste, der bliver vandret ved Libelle- visningen. Naar de to Punkter, hvis Højde- forskel maales, ligge i samme lodrette Linie, bliver Afvigelsen mellem Kikkertens Sigteaxe og geometriske Axe samt mellem den sidste og Libelleaxen (den Retning i Libellen, der er vandret, naar Boblen staar paa Nul) uden Betydning. En lille Afvigelse i Katetometeraxens Stilling fra den lodrette faar i dette Tilfælde kun forsaavidt Betydning, som Maalestokken derved bliver skraa; den virkelige Længde l' er da lig Projektionen paa Lodlinien af den aflæste Længde l. Er Afvigelsen cp, bliver, idet p er en lille Vinkel «2 t — leos p = Z(i — V2 ^2), Z' — Z=------— l Er f. Ex. <p — 0,0003 (omtr. I Bueminut) og l—\m, bliver l— l' kun omtrent 0,00005 mm. Da en Hældning paa iz vil give sig tilkende selv ved en grov Libelle, indkommer der vanskelig Fejl af Betydning af den Grund.