Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

26 LÆNGDEMAALING Jo fjærnere det Punkt ligger, hvis Højde søges, des større Indflydelse faar Fejlene ved Libelleboblens Indstilling; antages den at være '/^ mm> °g er Krumningsradius 30 m, bliver Indstillings- fejlens Indflydelse paa Højdens Bestemmelse lig x/i2o mm, naar Sigteafstanden er 1 m. Naar Omdrejningsaxen. er lodret og Kikkertens Sigteaxe vandret, vil den sidste ved en Omdrejning beskrive et vandret Plan. Flyttes Kikkerten til en større eller mindre Højde, vil dens Axe beskrive et nyt vandret Plan; har man i begge Tilfælde aflæst Nonienul- stregens Højde paa Maalestokken, vil Differensen mellem de to aflæste Tal give de to Planers Højdeforskel; det er herved man kan finde to vilkaarlig liggende Punkters Højdeforskel ved Kate- tometret. Om den ene Traad i Traadkorset er nøjagtig vandret prøves, efter at Omdrejningsaxen er gjort lodret, ved at sigte til et Punkt og derpaa foretage en lille Drejning om den lodrette Axe. Punktets Billede skal da blive ved at ligge i Traaden. Komparator. Ved Komparatoren maaler man en Længde ved at tage en Kopi af den og sammenligne Kopien med en Længde paa Maalestokken. Man stiller to Mikroskoper ind hver paa sit Endepunkt af den søgte Længde ab (Fig. 12), hvorefter denne fjærnes og Maalestokken føres ind under Mikroskoperne, som beholde deres Plads uforandret. For at faa skarpt indstillet paa Delestregerne, maa man løfte eller sænke Maalestokken ved Fin- skruer, men ikke røre Mikroskoperne; herved opnaar man, at Maalestokken kommer til at ligge i samme Plan AB som det, tz v A------*------------------------------------x-----B o b Fig. 12 hvori den søgte Længdes to Endepunkter før laa; disse Punkter ere bievne erstattede af Mikroskopaxernes Skæringspunkter med nævnte Plan, som er godt defineret, da en Forøgelse paa en lille Brøkdel af en mm af Afstanden mellem Objektet og Mikroskopet er nok til at gøre Billedet uskarpt eller rykke det synligt ud