Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

40 VINKELMAAL1NG II. Vinkelmaaling. Forudsætningen for Maaling af en Axedrejning ved en inddelt Kreds er, at Axen gaar igennem Kredsens Centrum; er det ikke Tilfældet, vil man maale Vinkelen for stor paa den ene Side af Kredsen og for lille paa den modsatte. Fejlen elimineres, naar man bruger to modsat rettede Visere og tager Middeltallet af de ved de to Visere aflæste Drejninger. Middeltallet giver tillige den sædvanlige Udsigt til Udjævning af tilfældige Fej]. Fejl i Delestregernes Beliggenhed kan findes paa lignende Maade som den der blev omtalt for Maalestokkens Vedkommende, idet man til Udmaaling af en og samme Vinkel efterhaanden benytter forskellige Delestreger. SPEKTROMETRET er indrettet til Iagttagelse af Lysets Ret- ningsforandringer og til deraf afhængige Bestemmelser f. Ex. Maa- ling af Vinklen mellem to spejlende Flader. Det bestaar af en Trefod, som bærer et om en lodret Axe drejeligt Bord B (Fig. 24), hvis Drejning kan maales ved en Delekreds; endvidere er der anbragt en Kollimator C og en Kikkert K Den første skal levere Lys rettet ind mod Axen, den anden skal vise den Ret- ning Lyset følger ud fra Axen. Kollimatoren er et mod Axen rettet Rør, der indad er lukket med en Linse, udad med en Plade,, hvori der findes en Spalte parallel med Axen. Spalten, hvor- igennem Lyset sendes ind, er anbragt for Enden af et Udtræksrør,, saa at man ved Forskydning af dette kan bringe Spalten ind i Kolli- matorlinsens Brændplan. Herved opnaar man, at Lyset fra Spaltens Midte, der kan være mærket ved en Tværtraad, gaar ud fra Linsen parallelt med Kollimatoraxen; Linsen danner et uendelig fjærnt Billede af Spalten. Det parallele Lys har det Fortrin for det divergerende eller konvergerende, at der kun er een Lysretning i det. Dog maa det erindres, at hvert Punkt i Spalten giver sit Bundt af parallelt Lysr altsaa sin Lysretning. I Reglen kan man ved en Finskrue, i