Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

SPEK'IROMETRET 41 Fig., variere Spaltens Bredde; denne kan vælges forskellig efter Lysstyrken, Forstørringen, Traadens Tykkelse og andet. Naar Kikkerten opfanger Kollimatorens parallele Lys, skal den vise et skarpt Billede af Spalten; det vil være Tilfældet, hvis den er indstillet paa uendelig fjærnt Syn, altsaa hvis Traaclkorset er i Objektivets Brændplan. For Vinkelmaalingens Skyld skulle end- videre begge optiske Axer være vinkelrette paa Omdrejningsaxen. Disse forskellige Indstillinger kunne opnaaes paa en simpel Maade,. Fig. 24. Spektrometret. Kikkerten K støttes af en vandret Axe tæt bagved Objektivet og af Stilleskruen ?3, ved hvilken dens Hældning kan forandres. Støtten, som bærer Kikkerten, udgaar fra den lodrette Omdrejningsaxe. Kollimatoren, bæres paa samme Maade, men dens Støtte er i fast Forbindelse med Trefoden. Naar Spændeskruerne og t2 trækkes til, hindres henholdsvis Bordets og Kik- kertens frie Omdrejning, ved at Arme, der udgaa fra Axerne, møde Stilleskruerne S2 °S Ved at dreje paa disse, kan man give Bord eller Kikkert den ringe Omdrejning, hvorved man opnaar den nøjagtige Indstilling ved Maalingen. naar man har gjort Kikkertens Traadkors lysende, i Reglen ved at belyse det bagfra gennem et Hul i Siden af Okularrøret, indenfor hvilket man anbringer en Glasplade under 450 med Kikkertaxen. Paa Bordet, der kan stilles ind i Forhold til Axen ved Stilleskruer^ anbringes lodret en planparallel Glasplade 6* (Fig. 25). Man drejer Bordet, til Pladen skønnes vinkelret paa Kikkertaxen. Ligger nu Traadkorset i Objektivets Brændplan, ville Straalerne fra ethvert af dets Punkter blive parallele efter Udtrædelsen og fra Glaspladen kastes parallele tilbage mod Objektivet; idet de her paany brydes, ville de danne et Billedpunkt i Brændplanet. Man vil derfor ved Siden af Traadkorset se et Spejlbillede af dette. Hvis Traadkorset ikke ligger, som det skal, i Objektivets Brænd-