Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MILLIGRAM^VÆGTSKAALEN
53
skarp Æg; den sidder fast i Balancen og hviler paa et plant, po-
leret, haardt Underlag.
Skaalene skulle hænge saaledes, at de vugge om vandrette
Axer^j og A, parallele mecl Omdrejningsaxen O og i uforanderlig
Afstand fra denne. Ogsaa der maa Gnidningsmodstanden være
forsvindende, da man ellers ikke kan gøre Regning paa, at Tyngde-
punktet for hver af de ophængte Vægte ligger lodret under den
tilhørende Axe; er dette ikke Tilfældet, vil Vægten være falsk.
Man danner derfor disse Axer af Knive med opadvendte Ægge,
sotn fæstes i Balancen i Forbindelse med Stilleskruer, saa at man
kan indstille dem dels i rette Højde dels parallelt med Midterkniven
og saa nær som mulig i lige store Afstande fra denne. Skaalene
hænge ned fra Panderne, der ere Plader af haardt Stof, som med
deres plane og polerede Underside vugge paa Knivsæggene.
Forat skaane Æggene og forat hindre, at Balancen eller Pan-
derne forrykkes, naar man skifter Belastning, forsynes Vægten med
en Arreteremekanisme, der udvendig paa Vægtskabet har et Haand-
tag, ved hvilket man kan løfte saavel Balancen som begge Pander
ud af Berøring med Knivene; Arreteremekanismen er fjærnet i
Fig. 31. Vægten anbringes i et Glasskab for at være beskyttet
mod Støv, naar den staar hen, og mod Luftstrømninger og Tem-
peraturforandringer, naar den bruges. Skabsdørene aabnes kun,
naar man skifter Belastning. Bunden af Skabet, hvortil Støtten er
fæstet, dannes ofte af tykt Glas eller Marmor. Den bæres af tre
Stilleskruer, som stilles saaledes, at Balancen er vandret, naar Tungen
viser paa Nul.
Man bruger i Reglen Ryttervejmng for at blive fri for Brugen,
af de meget smaa Lodder, f. Ex. fra 10 mg og nedefter, og for at
undgaa at aabne Skabsdørene mod Slutningen af Vejningen, saa at
der bliver den størst mulige Ro, naar den endelige Ligevægtsstilling
skal bestemmes. Rytteren er et Lod formet af en tynd Metaltraad
som et A med et Øje foroven. Den anbringes ridende paa Over-
kanten af Balancen eller en dermed forbunden Lineal; ved Indde-
linger paa denne kan man aflæse Rytterens Afstand fia Midterkilen.
Er Afstanden x/w af Vægtarmens Længde, og vejer Rytteren 10
mg, betyder dens Vægt det samme som 10/n mg lagt paa Vægt-
skaalen. Rytteren kan flyttes ud og ind ved en med en lille Krog
forsynet Skydestang, der fører ud gennem Siden af Vægtskabet.
Man kan kun benytte Rytteren til Erstatning for de smaa
Lodder, fordi dens Afstand fra Midterkniven kun kan bestemmes