Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

Forfatter: K. Prytz

År: 1901

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 224

UDK: 531.70 Pry TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000003

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
MILLIGRAM^VÆGTSKAALEN 53 skarp Æg; den sidder fast i Balancen og hviler paa et plant, po- leret, haardt Underlag. Skaalene skulle hænge saaledes, at de vugge om vandrette Axer^j og A, parallele mecl Omdrejningsaxen O og i uforanderlig Afstand fra denne. Ogsaa der maa Gnidningsmodstanden være forsvindende, da man ellers ikke kan gøre Regning paa, at Tyngde- punktet for hver af de ophængte Vægte ligger lodret under den tilhørende Axe; er dette ikke Tilfældet, vil Vægten være falsk. Man danner derfor disse Axer af Knive med opadvendte Ægge, sotn fæstes i Balancen i Forbindelse med Stilleskruer, saa at man kan indstille dem dels i rette Højde dels parallelt med Midterkniven og saa nær som mulig i lige store Afstande fra denne. Skaalene hænge ned fra Panderne, der ere Plader af haardt Stof, som med deres plane og polerede Underside vugge paa Knivsæggene. Forat skaane Æggene og forat hindre, at Balancen eller Pan- derne forrykkes, naar man skifter Belastning, forsynes Vægten med en Arreteremekanisme, der udvendig paa Vægtskabet har et Haand- tag, ved hvilket man kan løfte saavel Balancen som begge Pander ud af Berøring med Knivene; Arreteremekanismen er fjærnet i Fig. 31. Vægten anbringes i et Glasskab for at være beskyttet mod Støv, naar den staar hen, og mod Luftstrømninger og Tem- peraturforandringer, naar den bruges. Skabsdørene aabnes kun, naar man skifter Belastning. Bunden af Skabet, hvortil Støtten er fæstet, dannes ofte af tykt Glas eller Marmor. Den bæres af tre Stilleskruer, som stilles saaledes, at Balancen er vandret, naar Tungen viser paa Nul. Man bruger i Reglen Ryttervejmng for at blive fri for Brugen, af de meget smaa Lodder, f. Ex. fra 10 mg og nedefter, og for at undgaa at aabne Skabsdørene mod Slutningen af Vejningen, saa at der bliver den størst mulige Ro, naar den endelige Ligevægtsstilling skal bestemmes. Rytteren er et Lod formet af en tynd Metaltraad som et A med et Øje foroven. Den anbringes ridende paa Over- kanten af Balancen eller en dermed forbunden Lineal; ved Indde- linger paa denne kan man aflæse Rytterens Afstand fia Midterkilen. Er Afstanden x/w af Vægtarmens Længde, og vejer Rytteren 10 mg, betyder dens Vægt det samme som 10/n mg lagt paa Vægt- skaalen. Rytteren kan flyttes ud og ind ved en med en lille Krog forsynet Skydestang, der fører ud gennem Siden af Vægtskabet. Man kan kun benytte Rytteren til Erstatning for de smaa Lodder, fordi dens Afstand fra Midterkniven kun kan bestemmes