Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder
Forfatter: K. Prytz
År: 1901
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 224
UDK: 531.70 Pry TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000003
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG
grovt. Faar man f. Ex. mm Fejl i Afstanden, og er Vægt-
armen 100 mm lang, bliver Vægtfejlen 1/ao mg med en Rytter paa
io mg, men med en Rytter paa ioo mg vilde Fejlen blive V2 mg.
VÆGTSKAALENS UNDERSØGELSE OG BRUG. Hvis
man kunde gøre Regning paa, at Tyngdepunktet for den fra Panden
nedhængende Vægt altid faldt lodret under et og samme Punkt af
den Knivsæg, som bærer Vægten, da vilde en lille Afvigelse fra
Parallelismen mellem Knivene ingen Skade gøre, fordi Vægtstangs-
armen i saa Fald var uforanderlig, lig Afstanden fra det nævnte
Punkt til Midterknivens Æg. Man tilstræber at faa denne Betin-
gelse opfyldt ved at forbinde Pande og Skaal ved et eller flere
Led. Mangelen paa Bevægelighed i disse gør det dog nødvendigt
at lægge Hovedvægten paa at gøre Knivene parallele. Erstatter
man en af Panderne med en Krog af Staaltraad og hænger en let
Vægt op i den, kan man prøve, om vedkommende Kniv er parallel
med Midterkniven ved at tilvejebringe Ligevægt, idet Krogen hænges
op ved den ene Ende af Kniven; det undersøges derpaa, om der
vedblivende er Ligevægt, naar Krogen flyttes hen til den anden
Ende af Kniven.
Armenes ulige Længde. Ved at stille paa Regulervægten p
Fig. 31 kan det opnaaes, at Tungen viser paa Nul, naar Balancen
alene, uden paahængte Skaale, er i Ro. Hænges Skaalene op, skal
Ligevægtsstillingen være den samme. Er det ikke Tilfældet, for-
andrer man den ene Skaals Vægt. Lægger man saadanne Vægte
paa Skaalen, at Tungen fremdeles viser Nul, skulde de to Vægte
være lige store; det kan prøves ved at bytte dem om, hvilket ikke
skulde forandre Ligevægtsstillingen. Man vil dog saa godt som
Mtid finde en lille Forandring efter Ombytningen, og man kan ikke
gøre Regning paa at faa den derved paaviste Forskel i Vægt-
armenes Længde ophævet. Er Vægten ved en Belastning af 200
gr paa hver Skaal følsom for V10 mg, viser det, at man kan mærke
en Vægtforandring, som er en Tomilliontedel af den anbragte
Vægt. Da det er Vægtens Moment, Produktet af Vægt og Vægt-
arm, man har med at gøre, vil man ogsaa med samme Sikkerhed
kunne paavise en Forskel paa en Tomilliontedel af Vægtarmens
Længde; er Længden 100 mm, kan man altsaa mærke en Længde-
forskel paa V20000 mm, og saa nøje kan man ikke afpasse Afstanden
mellem Knivene. Derimod kan man med fornøden Nøjagtighed