Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

VÆGTSKAALENS UNDERSØGELSE 57 Side af Nul; men regner man « med Fortegn, beholder ovenstaaende Udtryk sin Gyldighed. Vægtens Svingninger. Man venter ikke med at bestemme Ligevægtsstillingen, til Vægten er kommen i Ro, men bestemmer Stillingen ved at iagttage Svingningerne. Det sker ikke saa meget for at spare Tid, thi ved Dæmpningsmidler kunde man altid afkorte Svingningernes Varighed, som for at imødegaa Gnidningsmodstandens Ind- flydelse. Er Balancen i Hvile, vil Gnid- ningsmodstanden kunne fastholde den i en Stilling, der afviger fra den af Tyngden alene betingede Stilling, og man vil ikke have noget Middel til at finde Afvigelsen. Svinger den derimod, vil Gnidningsmod- standen sammen med Luftmodstanden be- virke, at Svingningerne foregaa med af- tagende Udsving. Man kan derfor ikke finde Ligevægtsstillingen som Midtstillingen mellem to paa hinanden følgende Udsving; men iagttager man tre eller flere saadanne, faar man Middel til at finde Dæmpningens Størrelse og kan da regne sig til Lige- vægtsstillingen. Ved ikke for store Svingninger kan man gaa ud fra, at Udsvingene fra Ligevægtsstillingen danne en Differensrække; har man iagttaget 3 Udsving u^u^u^, findes Ligevægtsstillingen a som Micitstillingen mellem de to Stillinger, der ere bestemte hen- holdsvis ved zz2 og ved Middeltallet Vs (uv zz3). u, 4- u 3 2 « —- V2 I u2 4- Hvis man iagttager flere end tre Udsving, faar man Ligevægts- stillingen « nøjagtigere bestemt. En Vejning med en Vægt, hvor Udsvingene iagttoges ved Mikroskop, gav følgende 7 Udsving: til venstre ux = — 0,75 uz —— 0,73 = — 0,72 =—0,71 tilhøjre zz2 = 0,22 =-|-0,21 zzG =4-0^9 Forudsætter man, at Udsvingene danne en Differensrække, finder man en korrigeret Værdi for det mellemste Udsving til højre ved