Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

58 VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG at søge Middeltallet uh af de tre Udsving zz2, zz4, zz6. Efter det oven- staaende Udtryk kan nu a beregnes dels af u^, og dels af uh, u\ °g ^7- Tages Middeltallet af de to heraf fremgaaende Vær- dier for a, faaes « = X/2 {uh 4- Uv} hvor uv er Middeltallet af de 4 Udsving til venstre. De iagttagne Tal give Ligevægtsstillingen a =— 0,260. Ved Bestemmelse af Ligevægtsstillingen maa Skaalene ikke slingre, da de Tryk, som derved opstaa, ville indvirke paa Lige- vægten. Man kan dæmpe Bevægelsen ved en blød Pensel, men med en god Arreteremekanisme skulde den ikke fremkomme ved Vægtens Udløsning. Vægtskaalens Svingningstid kan tilnærmelsesvis beregnes ved at betragte Vægten som et Pendul, hvor Belastningernes Masser 2 P ere samlede i Endeknivene. Er Balancens Inertiemoment Z,, bliver det samlede Inertiemoment om Omdrejningsaxen Heraf Andes Svingningstiden ved I / + 2 P l- ’ {B-\-2P}cxg hvor cx er Afstanden fra Omdrejningsaxen til Tyngdepunktet for hele Systemet {ON i Fig. 30). Da c} sædvanlig er mindre end Afstanden c—OT til Balancens Tyngdepunkt, og da c gøres lille af Hensyn til Følsomheden, maa Svingningstiden blive stor. Den lange Svingningstid er en Ulæmpe, baade fordi den, som før nævnt, spilder Tid, og fordi Gnidningsmodstanden voxer, naar den relative Hastighed bliver meget ringe. Svingningstiden sættes ned ved at gøre Vægtarmen kort. Begge Addender i Inertiemomentet blive nemlig mindre herved; men til- lige gør den kortere Arm Balancens Vægt mindre; derved faar dens Tyngdepunkt, naar en given Følsomhed skal naaes, større Afstand fra Axen; cx bliver følgelig større og derved Svingnings- tiden mindre. Exempel. En lille Milligramsvægtskaal af ældre Konstruktion, be- stemt til Vejning af højst 30 — 40 gr, blev undersøgt saaledes, at dens Konstanter kunde beregnes. Balancens Vægt var 2? = 9,00 gr, Afstanden mellem de to yderste Knivsægge var 2 1= 138,2 mm.