Hovedtrækkene af de vigtigste fysiske Maalemetoder

6o VÆGTSKAALEN OG DENS BRUG kun har med relative Vejninger at gøre, og saafremt man altid lægger Lodderne paa samme Skaal. Det falder sjældent for, at man med stor Sikkerhed skal kende Legemets absolute Vægt. En lille Forskel i Vægtarmene har kun den Indflydelse, at man vejer med en lidt afvigende Vægtenhed. Vil man imidlertid gøre sig uafhængig af Forskellen, kan det ske ved Tar er vejning, idet man opvejer Legemet paa den ene Skaal med passende Genstande paa den anden, man tarerer, hvor- efter man fjærner Legemet og paany bringer Ligevægt ved Lodder. Som før omtalt kan man ogsaa ved Ombytning af de to Ting, der ligge paa Skaalene, finde det rigtige Forhold mellem deres Vægte uafhængigt af Armlængderne. Fig. 33. Vægtlodder paa 10 gr, 1 gr og 0,1 gr (virkelig Størrelse). Imidlertid bliver der ved disse forskellige Frcmgangsmaader endnu nogen Usikkerhed tilbage, fordi Forholdet mellem Arm- længderne kan have forandret sig paa Grund af Temperaturforskelle hidrørende fra Opvarmningen fra Haanden, naar Skabsdørene aabnes. For ved Normalvejninger at undgaa Følgen heraf har man indrettet det saaledes, at man kan foretage Ombytningen ved en særlig Mekanisme uden at lukke Skabet op og, om ønskes, i stor Fra- stand fra Vægten. VÆG PLODDER. De Lodder, hvormed der vejes, vil man danne af et Materiale af stor Vægtfylde for at gøre Opdriften i Luften forholdsvis lille. løvrigt maa Hovedvægten lægges paa at sikre Lodderne mod ydre Paavirkninger af kemisk og mekanisk Natur, der kunne forandre deres Vægt. Lodder til Laboratoriebrug fra i gr og opefter dannes af Messing i Cylinderform. Overfladen poleres for at modvirke kemisk Paavirkning ogVedhængen af Støv og Smuds. Lodder til Milligramsvægten forgyldes eller platineres,, det sidste især, hvor der arbejdes med Kvægsølv. Lodder mindre end i gr vilde blive uhandlelige i Cylinderform; de dannes i Reglen